Annonce
Billund

Legoland fylder 50: - Parken i Billund er den rigtige Legoland

Det kan godt være, at der er flere Legoland-parker rundt om i verden - men det er den i Billund, som er den rigtige. Så direkte lød det fra Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, da han holdt tage til Legolands fødselsdag. Foto: Martin Ravn

Da Legoland skulle etableres mente daværende Lego-ejer Godtfred Kirk Christiansen, at to medarbejdere til parken måtte være rigeligt. Han blev imidlertid klogere. Torsdag fejrede parken 50 års fødselsdag.

Billund: Taler, festsang og en fødselsdagskage på intet mindre end 50 meter. Det er sådan, man fejrer, når en forlystelsespark fylder rundt.

Torsdag var det præcis 50 år siden, at dørene for første gang blev slået op til Legoland i Billund. Siden er meget sket, og parken har udviklet sig til at blive omkring tre gange så stor - og så er der blevet flere af dem.

- I dag er der rundt om i verden flere Legoland-parker, men det er den i Billund, som er den rigtige. Det er den, der står mit hjerte meget nær, lød det fra Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen i sin tale til de mange gæster.

- Jeg har altid nydt at gå en tur i Legoland. Hvis man er i lidt træls humør, er man i hvert fald i godt humør, når man har set de mange glade mennesker hygge sig, tilføjede Kjeld Kirk Kristiansen.

Annonce

Jeg har altid nydt at gå en tur i Legoland. Hvis man er i lidt træls humør, er man i hvert fald i godt humør, når man har set de mange glade mennesker hygge sig.

Kjeld Kirk Kristiansen

Legoland

Der er i dag flere end 65 millioner klodser i Legoland.

Forlystelsesparken spreder sig over 147.000 kvadratmeter.

I 2012 fik Legoland besøg af gæst nummer 50 millioner. I 2017 gik flere end 1,5 millioner gæster gennem tælleapparaterne.

Alle tilstedeværende i Legoland var torsdag med til at fejre forlystelsesparkens 50 års fødselsdag. Det foregik med festtaler, fødselsdagssang og naturligvis en kæmpemæssig fødselsdagskage. Foto: Martin Ravn

Flere og flere gæster

Det var hans far, Godtfred Kirk Christiansen, som i begyndelsen af 1960'erne fik idéen til det, der med tiden udviklede sig til Legoland. Lego oplevede, at flere og flere gæster kom for at besøge fabrikken og se udstillingerne, og det gav den daværende ejer en idé.

- Vi havde en chefdesigner ved navn Dagny Holm. Hun var i allerhøjeste grad med til at udvikle den måde, vi byggede udstillinger på. De måder, hun byggede dem på, fik min far til at tænke på, at flere burde have mulighed for at se dem, fortalte Kjeld Kirk Kristiansen, hvis far på dette tidspunkt manglede en mand, som kunne føre hans idé ud i livet.

- Der manglede en person, som kunne skabe parken, men ham fandt min far i København. Arnold Boutrup lavede udstillinger i vinduerne på et stormagasin, og min far var så begejstret, at han ville vide, hvem han var, for han måtte kunne lave Legoland, forklarede han.

Legoland-direktør Christian Woller og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen tog lige som de mange andre gæster i Legoland godt for sig af fødselsdagskagen. Foto: Martin Ravn

Tænkte lavt

Det kunne han. Faktisk var Arnold Boutrup chef for Legoland fra åbningen i 1968 frem til 1989. De to medarbejdere har sat deres store præg på parken, mener ejeren.

- Hans og Dagny Holms præg på Miniland er stadig umiskendelig, sagde Kjeld Kirk Kristiansen.

Med en fødselsdagskage på 50 meter, var der kage nok til alle. Foto: Martin Ravn
Det var Kjeld Kirk Kristiansens far, Godtfred Kirk Christiansen, som i begyndelsen af 1960'erne fik idéen til Legoland. Han regnede med, at det ville være rigeligt at ansætte to medarbejdere til parken - men han blev klogere. Foto: Martin Ravn
Fødselsdagskagen var 50 meter lang og vejede 450 kilo. Foto: Martin Ravn
Den enorme fødselsdagskage led lidt i den bagende varme. Det varede dog ikke længe, før den blev skåret i stykker og spist. Foto: Martin Ravn
"Der er en ting, som ikke har ændret sig, og som aldrig vil ændre sig: Stedet er for børn, og det er et sted, hvor børn kan komme og være helte. De kan være brandmænd, eller de kan tage kørekort i et univers bygget af legoklodser," lød det fra Legoland-direktør Christian Woller. Foto: Martin Ravn
En 50 meter lang fødselsdagskage. For hver meter var der på kagen lavet et billede fra hvert enkelt år - eller et billede af nyheden fra det enkelte år. Foto: Martin Ravn
Både en prinsesse, en hofnar, en Ninjago-figur og en Lego-ejer var med til at fejre Legolands fødselsdag. Foto: Martin Ravn
Mange mennesker havde samlet sig i området foran Miniland for at være med til at fejre Legolands fødselsdag. Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Legoland fejrer 7. juni 50 års fødselsdag.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce