Annonce
Billund

Legoland investerer 100 millioner kroner i 2020-sæsonen

Legoland-direktør Christian Woller vil på torsdag fortælle mere om forlystelsesparkens planer for 2020. De omhandler blandt andet en investering til mere end 100 millioner kroner. Arkivfoto

Billund: Legoland vil i løbet af 2020 præsentere en ny attraktion for parkens gæster. Der er tale om en investering på mere end 100 millioner kroner, hvilket er den største enkeltstående investering i forlystelsesparkens historie, lyder det fra Legoland.

Legoland vil på et pressemøde på torsdag løfte sløret for, hvad er for planer, man har for udvidelsen.

Det er efterhånden tre et halvt år siden, at Legoland klippede den røde snor til Ninjagoland, som med sin pris på cirka 80 millioner kroner var parkens på det tidspunkt største investering. Tidligere i år åbnede Legoland Castle Hotel blot et stenkast fra forlystelsesparken. Hotellet, der i sin byggestil skiller sig markant ud fra andre hoteller, er både ude og inde bygget som et slot fra de gammeldags eventyr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce