Annonce
Billund

Legoland skubber åbning til ukendt dato

Legoland skubber sin åbningsdato i 2020. Arkivfoto
Det er nu uvist, hvornår Legoland i Billund åbner. Det bliver tidligst efter 10. maj, men parken afventer yderligere informationer fra myndighederne, inden der fastsættes en konkret dato.

Billund: Legoland åbner tidligst efter 10. maj.

Det oplyser forlystelsesparken, efter at regeringen har forlænget forbuddet mod forsamlinger over 10 personer til 10. maj.

Regeringen har desuden forbudt "større arrangementer og begivenheder" helt frem til 31. august. Ifølge PR-manager Kasper Tangsig afventer parken derfor nærmere information fra myndigheder om, hvad der konkret ligger i det, før man melder en ny konkret åbningsdato ud.

Ifølge Legoland vil alle, der har købt et ophold frem til 10. maj, vil blive kontaktet direkte. Alle med sæsonpas vil desuden få overført det samme antal dage, som sæsonen bliver udskudt med, til 2021.

Også i Lego House afventer man nærmere information fra myndighederne, inden man kan melde nyt ud.

Begge forlystelser havde ellers håbet at kunne åbne sidst i april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce