Annonce
Sønderborg

Leif Maibom nomineret for polka om Britta Nielsen

Sønderborg Sommerrevy 2019.Foto: Timo Battefeld
Endnu engang er revydirektør og revyforfatter Leif Maibom fra Sønderborg Sommer Revy nomineret, når Revyernes Revy uddeler priser for årets revypræstationer.
Sønderborg: Åbningsnummeret i anden set i årets Sønderborg Sommer Revy kan få de fleste til at tabe munden og slå en høj latter op. Leif Maiboms 'Britta Polka' er en sang om den svindelmistænkte Britta Nielsen skrevet over H.C. Lumbyes 'Britta Polka' fra 1864. Udklædt i gammeldags tøj og krøller i håret til hele holdet optræder Jeanne Boel, Lone Rødbroe, Tom Jensen og Bjarne Antonisen med teksten om Britta Nielsen. Polkaen er skrevet af revydirektør Leif Maibom, som nu er blandt de nominerede til Årets Tekstforfatter, som uddeles under Revyernes Revy i august. - Det nummer er blevet omtalt og rost meget også af de mere henholdende anmeldere. Jeg kan tydeligt huske, da jeg skrev det. Vi skulle selvfølgelig have et nummer om Britta Nielsen, og så kunne jeg huske, at H.C. Lumbye havde skrevet en 'Britta Polka'. Jeg fandt polkaen frem, og det var en fantastisk melodi, som jeg så skrev teksten over, fortæller Leif Maibom, der var bange for, at folk ville synes, det var for mærkeligt.
Annonce
Bjane Antonisen og Tom Jensen i gammel stil. Arkivfoto: Timo Battefeld

Beæret forfatter

Under første forpremiere var polkaen placeret et andet sted i rækkefølgen, og det blev præsenteret med en speak, som skulle forklare nummeret. - Efter forpremieren gik det op for mig, at Britta Polka skulle åbne anden akt. Vi droppede speaken og fik John Batz klædt ud som Britta Nielsen, som så præsenterede nummeret. Det er blevet et skønt nummer, siger Leif Maibom. Det er anmelderne, der nominerer til Revyernes Revy, som blandt andet kårer årets revy og skuespiller. Leif Maibom har været nomineret flere gange. Han fik prisen som Årets Tekstforfatter i 2000 og 1995 samt blev kåret med Æresprisen sidste år. En pris, der ikke uddeles hvert år, men kun når nogen har gjort en ekstraordinær indsats. - Jeg bliver beæret, hver gang jeg bliver nomineret. Men det er ikke så væsentlig for mig mere at vinde. Det vigtigste for mig er, at jeg kan være med i det felt. At jeg ikke er blevet for gammel, siger Leif Maibom. Priserne uddeles den 11. august på Bakken. De nominerede til Årets Tekstforfatter er Gordon Kennedy (Kerteminde revyen) for nummeret 'Krads', Jacob Fauerby (Dragsholms Revyen) for numrene 'Vælgernes Sang' samt 'Diktat I, II, III' og Leif Maibom (Sønderborg Sommer Revy) for nummeret 'Britta Polka'.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce