Annonce
Erhverv

Lejligheder med til-salg-skilte vrimler frem i de store byer

Samlet var der 7851 lejligheder til salg i Danmark i januar. Det er en stigning på 28 procent over det seneste år. (Arkivfoto)

Op mod 50 procent flere lejligheder er til salg i de store byer. Det er blevet købers marked, påpeger økonom.

Det seneste år er antallet af lejligheder med til-salg-skilte steget 28 procent.

Udviklingen er mest tydelig i København, Aarhus og Aalborg, hvor stigningen lyder på mellem 40-52 procent. I Odense er udviklingen mere afdæmpet med 12 procent flere til salg.

Det viser tal fra finanssektorens interesseorganisation, Finans Danmark.

Hos Nordea vurderer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at det for alvor vil kunne ses i priserne, hvis stigningen fortsætter. Samlet var der 7851 lejligheder til salg i Danmark i januar.

- Der er kommet voldsomt mange flere lejligheder til salg i de store byer det seneste år. De år, hvor vi har haft meget kraftige stigninger i lejlighedspriserne, er forbi.

- På nuværende tidspunkt kan vi se, at priserne siver en smule. Det er en stor ændring i forhold til tider, men indtil videre har priserne ikke sat sig for alvor, siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun vurderer, at mange lejlighedsejere har et urealistisk billede af de priser, som de kan få for deres bolig.

I København bliver lejlighederne i øjeblikket udbudt til priser, der er 21 procent højere end de gennemsnitlige salgspriser. I Aalborg og Odense er forskellen 31 og 32 procent, mens forskellen i Aarhus er på ni procent.

- I øjeblikket er udbudspriserne meget høje, i forhold til hvad de bliver solgt til. Priserne på lejlighedsmarkedet er ikke rigtig blevet justeret ned det seneste år.

- Det kunne tyde på, at de her nye tider på markedet for lejligheder ikke er gået helt op for sælgerne, siger Lise Nytoft Bergmann.

For huse er udviklingen mere afdæmpet. Der var 33.531 huse til salg i december, hvilket svarer til en stigning på 805 huse over det seneste år.

Der er dog store regionale forskelle, og i blandt andet Syd- og Vestjylland er der færre huse til salg end for et år siden.

Derudover er liggetiden modsat de store byer faldet. Det tager i gennemsnit 268 dage at sælge et hus, hvilket er 20 dage mindre end for et år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce