Annonce
Udland

Lektor: Irans middelklasse har fået nok af regimet

Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Irans styre vil forsøge at stoppe protester mod regimet i Teheran, hvis det fortsætter, siger lektor.

Demonstranter i den iranske hovedstad, Teheran, fortsatte søndag protester mod myndighederne, efter at Irans militær har indrømmet, at det ved en fejl skød et ukrainsk passagerfly ned.

Og selv om det langtfra er første gang inden for de seneste måneder, at der er protester rundt omkring i Iran, så har de denne gang ændret karakter.

Det vurderer Claus Valling Pedersen, som er lektor i persisk ved Københavns Universitet og Iran-kender.

- Mit gæt er, at de, der demonstrerer i Teheran i dag, er mellemklassen - studerende og uddannede folk, som er vrede over, at regimet har stukket dem blår i øjnene og undladt at sige sandheden, siger han.

Ifølge lektoren har protesterne tidligere været domineret af iranere, som er frustrerede over den økonomiske situation, landet er i.

Men det er ikke tilfældet denne gang, vurderer han.

- Jeg tror ikke, det er udløst af den dårlige økonomiske situation, men at det er politisk. At man føler sig undertrykt og løjet for af regeringen og militæret, siger Claus Valling Pedersen.

Onsdag blev et ukrainsk passagerfly med flere end 170 om bord skudt ned. I to dage fastholdt de iranske myndigheder, at det ukrainske fly ikke var blevet ramt af en raket.

Fredag indrømmede iransk militær imidlertid, at det var ansvarlig for nedskydningen af passagerflyet. Og at der var tale om en fejl.

Efterfølgende gik flere tusinde demonstranter på gaden lørdag. Der blev råbt slagord som "død over diktatoren" - en henvisning til landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Søndag forsatte demonstrationerne, hvor demonstranter blandt andet råbte:

- Myndighederne lyver om, at vores fjende er USA. Vores fjende er lige her, lød det ude foran et universitet i Teheran.

Claus Valling Pedersen mener, at der - ud over middelklassen - kan være tale om, at kritikken også har slået rod i politikere og parlamentsmedlemmer.

- Jeg tror, vi skal holde militæret ude her. Men det kan godt være, at der er politikere og parlamentsmedlemmer, der fører en mere moderat linje i iransk politik, som også er utilfredse.

- Og måske kan disse politikere se det som en mulighed for at sætte ind over for de stærkt konservative, som ses som allierede med Revolutionsgarden, siger lektoren.

Han mener dog ikke, at protesterne i sidste ende vil få større konsekvenser for, hvem der sidder på magten i Iran.

- Hvis der er tegn på mere oprør, vil de, der sidder på magten i Iran i dag, stoppe protester og demonstrationer. Måske vil de gøre det med lidt større forsigtighed og være mindre aggressive end tidligere, siger Claus Valling Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce