Annonce
Udland

Lektor: Tiltale mod Netanyahu er begyndelsen på hans endeligt

Gali Tibbon/Ritzau Scanpix
Benjamin Netanyahu er nok snart færdig som leder af Israel efter tiltale om korruption, vurderer lektor.

Det bidrager med mere kaos oveni en allerede kaotisk situation i Israel, at landets fungerende premierminister, den 70-årige Benjamin Netanyahu, officielt er blevet tiltalt for korruption af rigsadvokaten.

Og så er det formentlig begyndelsen på enden for Benjamin Netanyahu.

Sådan lyder vurderingen fra Danny Raymond, studielektor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet, som følger israelsk indenrigs- og udenrigspolitik tæt.

- Man kan sige, at det formentlig er begyndelsen på Netanyahus endeligt.

- Netanyahu havde håbet på, at han kunne blive premierminister inden tiltalen og ved hjælp af fiksfakserier skabe sig en form for immunitet. Men det ser ud til at være helt udelukket nu, siger Danny Raymond.

Anklagerne mod Netanyahu dækker over bestikkelse, mandatsvig og svindel.

De har været længe undervejs. Ifølge Danny Raymond har rigsadvokaten endda ventet med at rejse tiltalen, fordi der aktuelt er forhandlinger om regeringsdannelse i gang i landet.

Forhandlingerne om at danne regering er hidtil mislykkedes. Det er hverken lykkedes Benjamin Netanyahu eller den tidligere hærchef Benny Gantz at samle et flertal bag en ny regering.

De har hver især haft 28 dage til at forsøge siden valget i september.

Det betyder, at andre i parlamentet nu har fået en frist på 21 dage til at finde et alternativt flertal. Det er uden fortilfælde i Israels historie.

Situationen betegner Danny Raymond som "kaotisk". Og tiltalen mod Netanyahu er ikke godt nyt for ham, såfremt der venter et nyvalg. Og det er langtfra usandsynligt.

- Hvis det ikke lykkes at finde et flertal hen over midten, ryger vi ind i endnu et valg. Det er en meget kort valgkamp på tre uger, så det bliver meget intensivt og hektisk.

- Og den her tiltale kan få især mere moderate vælgere til at stemme på Netanyahus modkandidat, siger Danny Raymond.

Netanyahu har afvist at være skyldig i tre korruptionssager. Han er ikke juridisk forpligtet til at træde tilbage som følge af rigsadvokatens udmelding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce