Annonce
Udland

Lektor: Toprådgivers bog kan presse Trump-støtter i rigsretssag

Leah Millis/Reuters
Donald Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton skriver i ny bog oplysninger, der kan belaste Trump.

Rigsretssagen mod Donald Trump kan blive mere problematisk for præsidenten, da flere senatorer i hans eget parti kan blive presset til at indkalde den tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton som vidne.

Det vurderer Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske samfundsforhold og historie på Syddansk Universitet.

John Bolton skriver ifølge New York Times i sin kommende bog, at Donald Trump i august fortalte Bolton, at han ville fortsætte med at indefryse militærhjælp til Ukraine.

Hjælpen ville først blive frigivet, når Ukraine sagde ja til at hjælpe med en efterforskning af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.

Citaterne er bekræftet af John Boltons advokat.

Netop det spørgsmål er det ene af de to forhold, som Donald Trump er anklaget for i rigsretssagen.

Der er 47 demokrater i Senatet. For at kunne indkalde John Bolton som vidne, kræver det, at 51 ud af 100 medlemmerne i Senatet stemmer for.

Derfor skal fire republikanere stemme for at indkalde ham.

- De her oplysninger øger presset på den håndfuld republikanske senatorer, som demokraterne håber at vinde over for at kunne indkalde vidner i sagen, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Det bliver sværere for en del republikanske senatorer at blive ved med at finde på undskyldninger for ikke at indkalde vidner, siger han.

Niels Bjerre-Poulsen peger på, at 70 procent af befolkningen - ifølge meningsmålinger - vil have indkaldt vidner i sagen. Dermed er der et stort offentlig interesse i at få belyst sagen yderligere.

Samlet set kommer de nye oplysninger ifølge Niels Bjerre-Poulsen næppe til at rokke ved udfaldet af sagen.

For at afsætte Trump skal to tredjedele af Senatet - svarende til 67 medlemmer - erklære ham skyldig. Dermed skal 20 republikanere skifte side.

- For mange af de republikanske senatorer vil det koste deres politiske karrierer, hvis de stemmer mod Trump.

- Men hvis John Bolton skulle blive indkaldt og vidne, kan det måske få betydning for, hvordan sagen huskes. Det vil kunne påvirke udfaldet af præsidentvalget i november, siger Niels Bjerre-Poulsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce