Annonce
Udland

Ekspert: Venner viser venskaber vi vil spejle os i

Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Serien har fat i seerne, fordi den ifølge ekspert viser ideelle venskaber og passer ind i den moderne verden.

Tv-serien "Venner" er stadig utrolig populær. Den har senere i september 25-års jubilæum og formår stadig at tiltrække masser af seere, fordi vi kan spejle os i karakterernes venskaber.

Det fortæller Helle Kannik Haastrup, lektor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet.

- Med "Venner" får man ungdoms-tv med humor, men også et idealfællesskab mellem venner, der holder sammen i tykt og tyndt.

- Det er noget, der er attraktivt, og noget, man gerne vil spejle sig i. Det er en form for almengyldig ønsketænkning, siger Helle Kannik Haastrup.

De almengyldige emner betyder også, at serien ikke kun bevarer sin popularitet på grund af nostalgi. De yngre seere, der ikke selv voksede op i 90'erne, vil nemlig også se med.

- Serien handler om at være ung og om at relatere sig til andre mennesker på en humoristisk måde. Yngre seere kan følge med og se, hvordan man kan blive som voksen, siger hun.

Serien har snart 25-års fødselsdag, men kan ikke siges at have mistet sin popularitet. Så sent som i slutningen af 2018 hev streamingtjenesten Netflix 100 millioner dollar op af lommen for at sikre sig rettighederne til serien i et enkelt år.

Selv om meget har udviklet sig på den teknologiske front de seneste 25 år, passer "Venner" stadig ind vores moderne verden.

- Man skal ikke undervurdere de fællesskaber, man har på sociale medier, hvor folk deler ting fra serien med hinanden. Det er blevet en kulturel referenceramme, siger Helle Kannik Haastrup og citerer Joeys "How you doin'"-replik.

Alligevel dukker jokes og replikker op, som ikke helt passer ind i vores billede af verden i dag. Som når ordet "lesbian lover" efterfølges af dåselatter. Det fylder dog ikke nok til, at vi slukker.

- Den er dateret inden for visse emner. Men den har åbenbart kvaliteter, der overskrider det, så vi afviser den ikke. Så det er måske mere på trods af det end på grund af det, vi stadig ser den, siger Haastrup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce