Annonce
Sport

Leon Madsen om VM-føring: Det var ren fightervilje

Mikael Fritzon/Ritzau Scanpix
Leon Madsen kørte sig alene i spidsen af VM-serien, da han blev nummer to i grandprixet i Målilla lørdag.

Den danske speedwaykører Leon Madsen bragte sig alene i spidsen i den samlede stilling i VM-serien med en andenplads i lørdagens grandprix.

I svenske Målilla kørte Leon Madsen sig i løbets finale, hvor han kæmpede sig op på en andenplads efter svenske Frederik Lindgren.

Dermed hentede Leon Madsen 14 point på aftenen, og han topper nu i VM-stillingen med 75 point foran Bartosz Zmarzlik fra Polen, som har 69 point.

Der resterer fire VM-løb i serien, men Leon Madsen er stadig forsigtig med at udråbe en favorit til verdensmesterskabet.

- Det er super fedt at føre VM-serien med seks point, efter alt det jeg har været igennem. Jeg er ovenud lykkelig. Jeg ved godt, der er rigtig lang vej endnu.

- Jeg ved ikke, hvem der er favorit nu. Der er lang vej og mange point at kæmpe om endnu, men det er klart, at det er sjovere at føre med seks point end at ligge bagefter, siger Leon Madsen.

Han var plaget af smerter i ankel og skulder efter sit styrt for nylig i Polen.

Det betød, at Leon Madsen måtte melde afbud til et EM-løb i Vojens senest, men danskeren sled sig igennem lørdag i Målilla.

- Det var fightervilje hele vejen igennem. Det er det her, jeg kæmper for. Jeg vil give alt til sidste blodsdråbe. Jeg har en masse smerter, så det har været rigtig hårdt, men det gør det bare endnu mere fedt, at jeg kunne udbygge føringen, siger han.

Leon Madsen havde forventet at skulle begrænse sit samlede tab lørdag, og han var meget i tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne stille op.

- Det har været en forfærdelig optakt efter mit styrt. Jeg frygtede det værste, og at jeg ikke kunne komme til at køre. Efter træningen fredag var jeg sikker på, at jeg havde for store smerter i anklen til at køre.

- Jeg fik lidt lokalbedøvende i anklen heldigvis. Det gjorde, at jeg kunne holde det ud. Skulderen er også godt brugt nu, og jeg har svært ved at løfte armen, men jeg kom igennem det, og det er jeg utrolig glad for.

- Det er fedt efter så hård en uge, siger Leon Madsen.

I samme løb lørdag måtte Niels-Kristian Iversen takke af inden semifinalerne, mens unge Mikkel Michelsen også var med som reservekører.

Hans mål var at nå en semifinale, og det lykkedes for den 25-årige falstring, der med en tredjeplads dog ikke nåede finalen.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce