Annonce
Trekantområdet

Lettede chauffører bag rattet: Trusler om fyringer er væk

Tillidsmand Søren Lauridsen har flere kasketter på i sit job som chauffør ved TrekantBrand. Ud over tillidsmand kører han busser, kan passe kørselskontor og i tilgift slukke brande. Mandag morgen kunne han også give sine kolleger en hjælpende hånd ved Othello. Foto: Peter Leth-Larsen
Tillidsmand Søren Lauridsen har de seneste uger skullet berolige sine kolleger efter spareforslag, der kunne have kostet alle jobbet. Fredag droppede byrådet forslaget, men det har været nogle svære uger, og processen får ikke ros af hverken tillidsmand eller chauffører. Spareforslaget kom ud af det blå for alle.

Fredericia: Chauffør Lis Rauff og bushjælper Mathias Jacobsen parkerer den røde bus nr. 10 ud for hovedindgangen til Othello mandag formiddag. En efter en giver de en hjælpende hånd til passagererne, som alle er ældre borgere, der skal ind at hygge sig i plejehjemmets dagcenter.

- Kan du have en god dag, siger Lis Rauff med et smil til den ældre dame, som hun netop har kørt ind i forgangen og afleveret til det veloplagte personale.

Lis Rauff og Mathias Jacobsen har ekstra grund til at smile mandag morgen. Sammen med deres kolleger i TrekantBrand er deres job blevet sikret i det budgetforlig, politikerne indgik fredag aften.

- Det er virkelig dejligt, at det endte sådan. Ikke mindst for de borgere, vi kører med. De har været meget nervøse for, hvad der skulle ske, og har spurgt, hvem de måske skulle køre med fremover. Vi har ikke kunnet svare, for vi har ikke vidst, om vi var købt eller solgt, og det har været hårdt, siger hun.

Mathias Jacobsen er også lettet. Han har været bushjælper i to måneder.

- Jeg har chaufføruddannelsen, og det her er bare et drømmejob. Jeg skal være hjælper et halvt år, og så håber jeg, at der bliver plads til mig bagefter, siger Mathias Jacobsen.

Annonce

Vores borgere har været meget nervøse for, hvad der skulle ske, og har spurgt hvem de måske skulle køre med fremover. Vi har ikke kunnet svare, for vi har ikke vidst, om vi var købt eller solgt, og det har været hårdt.

Chauffør Lis Rauff

Dialog på bagkant

Tillidsmand Søren Lauridsen har kæmpet for sine kolleger og er glad for, at politikerne har besluttet at fastholde kørslen hos TrekantBrand, men ærgerlig over processen.

- Jeg havde et fint møde med René Olesen (koncernchef for teknik og miljø, red.) for en uge siden. Der fik jeg lejlighed til at forklare, at det ikke alene handler om penge, men i høj grad om mennesker. Det er kommunen, der sætter serviceniveauet for, hvad vi skal yde. Hvis de vil ændre det, så kan de gøre det, og så bliver der selvfølgelig også mindre kørsel og dermed en besparelse, siger Søren Lauridsen.

Mødet havde han gerne set afviklet, inden han og kollegerne i avisen kunne læse, at de røde busser og chaufførernes job var i spil.

- Det kom totalt ud af det blå, og vi vidste ikke, hvad vi var oppe imod. Det kunne vi læse i avisen, men det var bare tal. Og derfor var jeg glad for, at jeg fik mulighed for at mødes med embedsmændene og forklare mere om den opgave, vi løser, siger Søren Lauridsen.

- Har det været svært at holde modet oppe hos dine kolleger?

- Vi har holdt en række møder for at fortælle, hvad vi vidste, men det var jo ikke meget. Men vi har haft mange opkald fra nervøse borgere og pårørende. Det betyder meget for dem, at de kender den chauffør, der kommer, siger Søren Lauridsen, som mandag morgen mødtes med chaufførerne i garagen på Vejlevej.

- De var lettede og glade, siger han.

Ro på i tre år

Budgetforliget betyder, at der de kommende tre år er ro på kørselsopgaven. Den bliver som sideaktivitet hos TrekantBrand, som tilføres en million kroner til at finansiere sideaktiviteten.

- Derudover har vi aftalt med forvaltningen, at vi fremadrettet skal have et tæt samarbejde om den opgave, vi løser. Det ser jeg meget frem til. Det, tror jeg, vil have betydning, hvis det kommer til, at kørslen skal i udbud om tre år, siger Søren Lauridsen.

For hverken han eller Lis Rauff tror, at kørslen bare for al fremtid ligger hos chaufførerne i de røde busser.

- Jeg kan forstå på mine ældre kolleger, at det mange gange har været til debat, og det tror jeg også, at man kan forestille sig sker i fremtiden, siger Lis Rauff.

Søren Lauridsen er enig, men håber og tror, at det bliver under en proces, som vil være bedre end den, der netop er overstået.

Kørsel med busser er en sideaktivitet hos TrekantBrand. Sideaktiviteten har skullet finde sit leje hos det blot to år gamle selskab, og det burde man også have taget hensyn til, inden man sendte spareforslaget ud, mener Søren Lauridsen. Foto: Peter Leth-Larsen
Hver dag hentes og bringes hundredvis af ældre, skoleelever, handicappede til og fra aktiviteter, skole og arbejde. Her hjælper Søren Lauridsen en kørestolsbruger til Othello. Foto: Peter Leth-Larsen
Det er ikke mindst de faste passagerer i Lis Rauff og bushjælper Mathias Jacobsens bus, som har været nervøse ved udsigten til at TrekantBrand skulle miste buskørslen. Lis Rauff har været chauffør i fem år, og for hende er det blevet mere end et job. Det er en passion at sikre, at ældre, skolebørn og voksne handicappede bliver bragt trygt fra a til b. Foto: Peter Leth-Larsen
Søren Lauridsen tager imod rollatoren, mens chauffør Lis Rauff og bushjælper Mathias Jacobsen bag hende gør klar til at få passagerne afleveret til nogle timer i dagcentret på Othello. I løbet af kort tid ruller den ene bus efter den anden ind ad indkørslen. Det er lidt af et logistisk puslespil på den sparsomme plads i den runde gård. Foto: Peter Leth-Larsen
Bjarne Fuglsang får en hånd på vej ud af den røde bus. Han har selv en mangeårig fortid hos Fredericia Brandvæsen og sender selvfølgelig en hilsen med Lis Rauff tilbage - hils dernede. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce