Annonce
Nordtyskland

Lettelse: Danmarks bedste ven syd for grænsen skal ikke nyde noget af en karriere i Berlin

Den 48-årige Daniel Günther har opbygget et overordentligt tæt forhold til det officielle Danmark, uanset om det er politikerkolleger eller kongehuset. Bemærk flaget på jakkesættets revers under emblemet med det slesvig-holstenske delstatsvåben. Foto: Lars Salomonsen.
Jeg bidrager gerne til at forny partiet, men vil ikke stå i spidsen, siger Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, der ellers spås gode chancer for at blive formand for det kriseramte konservative CDU.

KIEL: Efter det konservative CDU’s historiske nederlag ved valget til den tyske forbundsdag er der opstået et gevaldigt magtvakuum i partiet. Givetvis er det kun et spørgsmål om tid, før den nuværende partiformand, Armin Laschet, skal have en afløser efter en katastrofal valgkamp.

Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, er et af de navne, som er bragt i spil til posten. Som 48-årig er han forholdsvis ung i et parti præget af ganske mange ældre politikere. Samtidig har han en ukonventionel, afslappet stil, der også kunne trække vælgere hen over midten, ligesom han som regeringschef i Tysklands nordligste delstat har været i stand til at med succes at lede en noget usædvanlig koalition mellem sit eget CDU, De Grønne og det liberale FDP.

Ministerpræsidenten skal dog ikke nyde noget.

Annonce

- Jeg bidrager gerne til at forny partiet. Men jeg vil ikke stå i spidsen, siger Daniel Günther til avisen Die Welt.

Afviser kanslerdrømme

Givetvis vækker den melding glæde i den hjemlige delstat, hvor Günther er en regeringschef, som selv de politiske modstandere sætter pris på.

Jeg har ikke ambitioner om at være andet end regeringschef i Slesvig-Holsten.

Ministerpræsident Daniel Günther, CDU.

Rollen som partiformand kunne meget vel være første skridt på vejen til også at være CDU’s kanslerkandidat ved næste forbundsdagsvalg om fire år. Også den mulighed har Daniel Günther afvist ved flere lejligheder.

- Jeg har ikke ambitioner om at være andet end ministerpræsident i Slesvig-Holsten, er forklaringen.

Også i Danmark er der grund til lettelse i den forbindelse. Daniel Günther har et godt forhold til nabolandet mod nord og det danske mindretal i hans egen delstat som en af de allervigtigste prioriteter. Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland er i hans regeringstid blevet ekstremt tæt med jævnlige konsultationer om alle forhold af fælles interesse.

Annonce

Kritiserer partifæller

CDU trak også på Daniel Günther, da partiet forhandlede med FDP og De Grønne om en ny tysk regering. Forsøget er foreløbig kæntret og med vanlig åbenhed holdt Günther sig ikke tilbage med kritik af hans eget partis fejltrin. Således havde medlemmer af den konservative forhandlingsdelegation lækket oplysninger om forhandlingerne med FDP til pressen. Et brud på alle spilleregler, var ministerpræsidentens dom efterfølgende.

Heller ikke CDU’s valgkamp imponerede den ret temperamentsfulde toppolitiker fra Eckernförde.

- Stort set alt, hvad der kunne gå galt, gik også galt, mener Daniel Günther.

Annonce
Nordtyskland For abonnenter

Svimlende oplevelse: Man føler sig meget lille om bord på kæmpe skoleskib

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Nordtyskland

Mange indsatte begik selvmord i fængslerne under coronaepidemien

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce