Annonce
Speedway

Lettet Iversen: Jeg havde styr på nerverne

Niels-Kristian Iversen, der her ses sammen med landstræner Hans Nielsen, var naturligvis et stort smil, da han havde sikret sig en plads i grandprix-serien 2020. Foto: sportxpress /RItzau Scanpix
Niels-Kristian Iversen er også grandprix-kører i 2020. Han blev toer i weekendens GP Challenge i kroatiske Gorican.

Det lettede. Det lettede faktisk urimelig meget.

Niels-Kristian Iversen var en glad mand, da han havde erobret en andenplads i den altid nervepirrende GP Challenge, hvor der køres om tre faste pladser i grandprix-serien.

- Nu kan jeg tage en dyb indånding og puste ud. Det var virkelig dejligt at klare paragrafferne, og nu har jeg ikke længere i samme grad kniven for struben, mener han.

Iversen hentede 11 af 15 mulige point i knald eller fald løbet i kroatiske Gorican. Det samme gjorde Matej Zagar, mens Max Fricke fik 10 point og snuppede den sidste af de tre eftertragtede pladser.

- Selvom jeg er med igen til næste år, er jeg meget opsat på at få sluttet 2019 godt af i grandprix-sammenhæng. Indtil videre har det ikke været stabilt og godt nok i år. Længere er den ikke, men der er stadig fire grandprixer tilbage, og mit mål er et par finaler og selvfølgelig allerhelst en sejr.

Det var andet år i træk, at Iversen kørte sig i top tre i en GP Challenge og på den måde sikrede sig en grandprix-billet.

- Jeg har efterhånden prøvet det her løb mange gange. Der er mange nerver på, men jeg havde styr på det, og jeg fik samlet mig selv og lavede en god præstation. Det er selvfølgelig dejligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce