Annonce
Aabenraa

Lettisk selskab overtager Hjem-Is

De blå Hjem-Is-biler og det kendte logo vil stadig være synligt på veje og stræder. Arkivfoto

Food Union Group køber Hjem-Is, som har hovedsæde i Aabenraa. De nye ejere driver også Premier Is. Den afgående direktør for Hjem-Is er tilfreds.

Hjem-Is med hovedsæde i Aabenraa får lørdag nye ejere.

Det lettiske selskab, Food Union Group, har købt Hjem-Is for et ukendt beløb. Food Union Group ejer også Premier Is (Mejerigaarden) i Thisted, som således får opgaven at drive Hjem-Is videre.

Hjem-Is har hidtil været ejet af en gruppe private investorer med Frank Waller fra Aabenraa som administerende direktør. Han er godt tilfreds med, at Hjem-Is nu skifter ejer.

- Premier Is er en mere naturlig ejer af Hjem-Is end os. Med sin lange historie og traditioner for isproduktion er Premier Is den bedste partner for Hjem Is, siger Frank Waller til mediet Fødevare Watch - og understreger, at han og investorerne har været glade for at eje Hjem-Is.

Frank Waller pointerer endvidere, at Food Union Group også har bedre muligheder for at udvikle og investere i Hjem-Is.

Annonce

En lang historie

Hos Premier Is er kommercial direktør Christian Brink glad for at få Hjem-Is med i folden.

- Hjem-Is har en lang historie og en stærk base af loyale kunder på det danske marked. Vores plan er at give alle kunder god kvalitetsis, som hovedsageligt skal produceres i Danmark, siger Christian Brink til Fødevare Watch.

Hjem-Is vil fortsætte som et selvstændigt selskab i den lettiske fødevarekoncern, så de velkendte blå biler vil stadig bimle og bamle, når de kører rundt og sælger is til danskerne.

Torben Meng, som er distributionsdirektør i Hjem-Is, bliver ny administrerende direktør for Hjem-Is.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce