Annonce
Sønderborg

Lever stille liv med familie og yoga - men eventyreren i Jesper er ikke død

Jesper Westergaard har fundet ro i livet med hus, hustru opg datter. Kim Højland Petersen
Musiker Jesper Westergaard havde egentligt planlagt et liv i Tyrkiet. Men eventyreren fandt det lige eventyrligt nok, da der var kupforsøg mod Erdogan. Så nu har han købt hus på Kærvej.

Sønderborg: JydskeVestkysten havde nok regnet med en beretning om sex, drugs and rock'n'roll, da vi lavede en interviewaftale med Jesper Westergaard, men det viser sig, at den 36-årige musiker har meget få ligheder med Keith Richard, Jim Morrison eller Curt Kubain.

Han lever et almindeligt familieliv i et hus på Kærvej, er gift med en kvinde fra Kirgisistan, har en datter på fire år, drikker meget sjældent alkohol og betegner sig selv som en sundhedsfreak, der dyrker yoga.

Jesper Westergaard har kontaktet avisen, fordi han gerne vil dele sin glæde over igen at være ude at spille efter to perioder med lockdown. Uanset om det er i Apotekerhaven for Vores Sønderborg, ved bryllupper - her spiller han tit baggrundsmusik, men understreger, at det altså ikke er suppe, steg og is musik - på et fint hotel eller et helt andet sted. Så er det bare så skønt igen at tage afsted med guitaren og smurte stemmebånd, og musikeren, sangeren og sangskriveren virker optimistisk med hensyn til fremtiden - selv om han naturligvis ved, at de mørke coronaskyer trækker op i horisonten.

Annonce

Guitarister løber med piger

Han begyndte at spille guitar som 10-årig og var egentlig ikke vild med øvetimerne, men storebroderen sagde til ham, at han skulle holde ved, for "det er dem med guitaren, der løber med pigerne". Så lillebror blev ved med at spille, og da han var 13, droppede han svømningen for at koncentrere sig om guitaren.

To år senere fik Jesper Westergaard, der på det tidspunkt boede med forældrene og sine fem søskende i Padborg, et job på Café Kult i Flensborg. Det blev første skridt mod en professionel karriere. I et år fortsatte optrædenerne i den tyske grænseby og andre steder, og Anders Westergaard syntes, at det var trælst at gå i skole. Han ville hellere ud at spille.

Som teenager var Jesper Westergaard ikke i tvivl: Han ville gå musikervejen og kom efter årene på det tyske gymnasium i Aabenraa ind på Musikalsk Grund Kursus i Vojens og senere på konservatoriet i Århus. Han har også gået på universitetet i Malmø og har en bachelor i både musik og litteratur.

Annonce

My Sectret Place

I 10 år blev der turneret og komponeret i duoen My Secret Place, og det bragte musikerne til blandt andet England, Spanien og Tyskland. En af optrædenerne fandt sted på en lokalitet, der tidligere havde haft besøg af Amy Winehouse og Sting.

- Vi spillede blandt andet britpop og følte, at vi var på vej et sted hen, siger Jesper Westergaard.

Men tingene i musikverdenen ændrer sig, og Jesper Westergaard begyndte at føle, at duoen ikke var det rigtige for ham. Da han samtidig var på ferie i Istanbul og mødte sin nuværende hustru, var det slut med den musikalske konstallation.

Jesper Westergaard afviser med et grin, at kvinden fra Kirgisistan var for My Secret Place, hvad Yoko Ono var for Beatles. Douen var ved at være færdigspillet, og det var de to musikere enige om. De er i øvrigt bedste venner i dag og spiller af og til sammen.

Annonce

Besøgte kæresten

Hver måned i et år rejste Jesper Westergaard til Tyrkiet for at være sammen med den kvinde, han var sikker på var livets kærlighed. Hun var på det tidspunkt flyttet fra Kirgisistan til Istanbul, for de to var enige om, at de skulle være et par og at de skulle bo i den tyrkiske hovedstad.

Efter bare syv uger blev den plan droppet. De var nemlig i Istanbul i 2016, da der var kupforsøg mod Erdogan. Selv om de ikke på nærmeste hold oplevede noget dramatisk, besluttede parret at flytte til Danmark.

Der er ikke en plan b i musikeren Jesper Westergaards liv. Foto: Kim Højland Petersen

- Jeg har altid været en eventyrer, men under kupforsøget blev det lige eventyrligt nok, siger Jesper Westergaard.

Jeg har altid været en eventyrer, men under kupforsøget blev det lige eventyrligt nok.

Jesper Westergaard

På det tidspunkt havde forældrene et tomt hus i Egernsund - og det blev parrets første danske hjem. Senere købte de huset på Kærvej.

- Sønderborg er dejlig. Både som by, men også at have som base. Jeg spiller i Tyskland, men har også job i København, siger Jesper Westergaard, der betegner det som relativt let at få job. To dage om ugen arbejder han som tekstforfatter for forskellige firmaer.

Annonce

Egen sound

Jesper Westergaard synger og spiller klassisk guitar, men musikken er gammel soul, jazz og popsange med egen sound.

- Jeg er glad for, at musikken kom ind i mit liv, og jeg håber, at jeg kan fortsætte med at udvikle mig til jeg bliver gammel og grå. Som musiker er du altid på vej et sted hen, og min ambition er, at jeg skal dyrke mit instrument på et højere niveau. Det er helt sikkert, at jeg vil spille hele livet, siger Jesper Westergaard.

- Hvad ønsker du dig for fremtiden?

- Mit mål er at blive en bedre musiker, sanger og sangskriver. Og så vil jeg gerne skrive og udgive noget.

- Men der er jo ingen penge i at udgive noget i dag.

- Man kan ikke tjene store penge som i 90erne, men du har lettere ved at blive booket, når du har udgivet noget.

- Har du noget andet, du gerne vil lave - hvis du ikke skulle musik?

- Nej, jeg kan ikke komme på noget. Musikken er vigtig for mig, og jeg elsker, at der sjældent er to dage, som er ens. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne fungere i et 8-16 job. Selv om der er ting jeg skal lave som tekstforfatter, så er det jo sådan set mig, der afgør, hvornår det sker.

- Hvad laver du i din fritid?

- Jeg har jo barn - så tiden går med familie og musik.

Annonce

Vil ikke lave noget om

- Hvis du kunne lave noget om i dit liv, hvad skulle det så være?

- Mit liv er godt. Jeg vil ikke lave noget om. Men jeg vil gerne spille mere i de varme lande. Både på grund af vejret og fordi jeg er vild med sydlandsk musik.

- Er der et nummer, du ville ønske, at du havde skrevet?

- Åh masser - jeg kan ikke finde bare et. Men der er så mange gode numre, som jeg elsker at spille på min måde.

- Er der musikere, du beundrer?

- Bob Dylan og Joao Gilberto. Sidst nævnte er nærmest opfinder af bossanovaen.

- Hvor er du på din 50 års fødselsdag?

- Jeg er nok her i Sønderborg. På det tidspunkt er min datter 17 år, og så må vi se. Eventyreren i mig er ikke død.

- Hvordan har du det med gademusikanter?

- Det er fantastisk at stå på gaden - det gør jeg jo selv, når jeg optræder for Vores Sønderborg. Der er selvfølgelig nogle gademusikanter, som ikke kan spille, men der er også meget god gadekunst. Når jeg spiller, er der en glæde ved musikken - også selv om du bare får et klap på skulderen. Glæden for mig er der, når jeg spiller på Rust og Vega i København og Studenterhuset og Train i Århus og i Apotekerhaven.

- Synes du ikke, det er irriterende at spille et sted, hvor musikken er baggrund?

- Nej slet ikke.

- Er der en optræden, du særligt husker?

- Jeg var meget glad for at spille, da Dansk Musiker Forbund holdt årsmøde i Sønderborg. Der er nu en gang noget særligt ved at spille for kolleger.

- Kommer du fra en musikalsk familie?

- Det kan man godt sige. Min mor spillede meget klaver. Vi er seks børn, og de tre har gået på konservatoriet. To af os lever i dag af musikken.

Kontakt til Jesper Westergaard

Jesper Westergaard kan høres og bookes på følgende:

JesperWestergaardMusic.net

SangerTilBryllup.dk

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Sønderborg Kommune

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

To år i træk med millionoverskud fremtidssikrer handel: Sådan kom nærbutikken i superform

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Erhverv

Landmand om gyldne rapsmarker og høje priser: - Man skal ikke køre forbi markerne og tænke, at her scores kassen i øjeblikket

Analyse: Bankerne betaler ikke negative renter længere. Gør du?

Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Vejen

Godt nyt til ejere af el-biler: Der skal sættes fart på opsætning af ladestandere

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Annonce