Annonce
Erhverv

Leverandør til den søde grisetand

Søde sager på vej mod grisemunde: Brunkager knuses og blandes bagefter med andre spiselige affaldsprodukter. Foto: Carsten B. Grubach
Adival A/S i Billund udnytter kasserede kager og slik til dyrefoder.

BILLUND: - Det hele går ud på at holde produkterne så lang tid i fødekæden som overhovedet muligt. Før i tiden blev de kasserede småkager brugt i biogas med det samme, nu sørger vi for, at de bliver til dyrefoder først og så bagefter til biogas.

Keld Riis Olsen, indkøbschef i Adival A/S i Billund, ridser kort den form for cirkulær økonomi, virksomheden som den eneste i Danmark, der har sat indsamling og forædling af restprodukter i system på denne måde, gør i og har stor succes med.

– Ole Christensen, som etablerede firmaet, havde selv grise, og han blandede kageresterne med mel og gav dem som fodertilskud til smågrisene. Og det viste sig, at deres huld blev god, de fik en bedre tilvækst og undgik følgesygdomme og stress, så det var en god foderkilde. Han solgte til at begynde med direkte til landmænd i området, men efterhånden blev det til så store mængder, at de blev solgt til foderstofvirksomheder.

- Og vi har sådan set kunder nok. Udfordringen ligger nu i at finde leverandører, for vi har ingen problemer med at sælge produkterne. Landmændene bruger dem som kosttilskud, de er meget bæredygtige i deres tankegang, og så er det jo billigere, end hvis det skulle maskinfremstilles, fortæller Keld Riis Olsen.

Annonce

Adival A/S

Ole Christensen grundlagde i år 2000 Adival A/S.

Siden da er der løbende bygget nye haller og opstillet produktionsanlæg, så de forskellige restprodukter kan blandes til nye produkter, som bruges til dyrefoder.

Adival var Gazellevirksomhed i årene 2007 og 2008.

I 2007 blev Søren Christensen ansat i faderens virksomhed. Han er udlært elektriker og har været et stort aktiv omkring produktionsanlægget i Billund.

Adival leverer på årsbasis cirka 20.000 ton fodermiddel til landbrugssektoren.

De fordeler sig på forskellige fodermidler fremstillet i Billund og produkter, der uforarbejdet transporteres direkte til landmændene.

Læs mere om Adival på www.adival.dk

Dem med de gule kasser

- Vi kører selv ud i Danmark, Sverige og Tyskland og indsamler produkterne, hvor spildet sker. Vi har næsten alle producenter inden for kager og slik i Danmark som kunder, og vi har ingen konkurrenter herhjemme. De nærmeste findes i Tyskland. Vi har 12 ansatte i treholdsskift og tre chauffører, som kører ud i vores tre biler og henter produkterne, forklarer Keld Riis Olsen videre.

- Vi er kendt som dem med de gule kasser, og vi bytter dem så, så der hele tiden er rene, som man kan smide knækkede småkager eller kasseret slik i dem. Vores kunder håber selvfølgelig er der så lidt som muligt, mens vi håber på så meget som muligt, tilføjer indkøbschefen med et skævt smil.

Chokoladen, kagerne, havregrynen, risen, pastaen, nødderne, wienerbrødet og slikket knuses hos Adival, som blander det til en fodertilsætning.

– Landmændene tilsætter mellem fem og otte procent til foderet. Det er billigt for dem, og det fremmer ædelysten hos grisene, som har en sød tand og får vitaminer og mineraler, mens de fedes op. Og vi søger for at gøre foderet så ensartet som muligt, påpeger Keld Riis Olsen.

Stramme emballageregler

Adival A/S lever således godt af den cirkulære økonomi. Men virksomheden kunne ifølge administrerende direktør Søren Christensen vækste yderligere, hvis man havde mulighed for at udpakke emballerede produkter:

– Det er desværre ikke muligt, fordi vi har meget stramme regler i Danmark af hygiejniske årsager. Her tillader man ikke så meget som et milligram restemballage i foderet. Reglerne for vores udenlandske konkurrenter er ikke nær så stramme.

Søren Christensen har efter en glidende overgang overtaget ledelsen af virksomheden efter sin far, der som pensionist stadig ejer 40 procent af aktierne, mens sønnen ejer de resterende 60.

Selv om Adival A/S efter en udvidelse af en hal på 2000 kvadratmeter i efteråret nu råder over 5000 af slagsen, er der stadig problemer med pladsen til blandt andre de tonstunge bigbags. Der er mulighed for endnu en udvidelse med en hal, men her ser man lige tiden an.

Kasserede roulader på vej mod findeling. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce