Annonce
Billund

Li'glads fester skal holde de unge i byen

Morthen Jepsen Jensen vil holde Grindsteds bedste fester i Li'Glad Day & Nightlife. Foto: Søren Gylling

Li'Glad Day & Nightlife vil holde de bedste fester og også holde åbent om eftermiddagen. Unge Morthen Jepsen Jensen står i spidsen for diskoteket.

Grindsted: Her kan man få en kop kaffe mandag eftermiddag, en fyraftensøl om onsdagen og en fest, man sjældent glemmer fredag eller lørdag nat.

Det er nogle af ambitionerne hos Li'Glad Day & Nightlife i Borgergade i Grindsted. Her har Morthen og Jan Jepsen Jensen brugt det meste af året på at indrette det nye diskotek og finde ud af, hvad de vil med det.

- Vi vil have det bedste diskotek. Grindsted er en skoleby, så vores største opgave er at sørge for, at folk ikke tager til Varde, Vejle eller Herning for at gå i byen, siger Jan Jepsen Jensen, der med 31 år i branchen har masser af ideer til, hvordan det skal foregå.

I baren og bag skrivebordet er det dog den 21-årige Morthen Jepsen Jensen, der står for den dagligte drift. Sin unge alder til trods har han allerede en del erfaring, både som bestyrer af værtshuset Lygten og dj i kælderen samme sted.

Annonce

Planen er at gå i min fars fodspor og sørge for, at der er de fester, der skal være i Grindsted.

Morthen Jepsen Jensen

Li'Glad Day & Nightlife

Li'Glad Day & Nightlife holder åbent alle ugens dage, bortset fra søndag.Jan Jepsen Jensen ejer hele bygningen, hvor der også er kontorer og mødelokaler samt to lejligheder.

I 1990'erne havde han samme sted et diskotek med navnet Li'Glad Day & Nightlife.

Målet er i løbet af vinteren at arrangere flere koncerter.

Li'Glad Day & Nightlife har videoovervågning både ude og inde samt professionelle dørmænd.

Morthen og Jan Jepsen Jensen har nu fået styr på, hvad de vil med Li'Glad Day & Nightlife: Her skal de bedste fester holdes, og der er også åbent om eftermiddagen for dem, der vil have en fyraftensøl eller en kop kaffe. Foto: Søren Gylling

Flere afdelinger

Det nye sted, som gerne skulle blive Grindsteds nye in-sted, har flere afdelinger: Den stille caféagtige med sofaer lige indenfor døren, baren med gul-grønne sofaer og betonborde, poolafdelingen med to poolborde, rygerummet med spillemaskinerne og ikke mindst diskoteket. Det hele kan tages i brug samlet, eller skodder skydes for og døre lukkes, så kun en del af etablissementet åbnes. Det giver en fleksibilitet, som også navnet "day & nightlife" antyder.

Morthen Jepsen Jensen vil også holde åbent om eftermiddagen. Fra klokken 14 kan man svinge indenom og måske - forestiller han sig - sidde og lave lidt lektier i den stille afdeling. En bræt- og kortspilsaften onsdag håber han også, der bliver tradition for. Og torsdag, fredag og lørdag nat skal der så være fest.

- Det fede ved det her er at arrangere en fed fest. Når der er gang i den, og det hele ruller. Det elsker jeg, siger han.

Lige nu er han ved at ansætte flere bartendere og forventer i løbet af året at nå op på en stab på cirka 30.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce