Annonce
Udland

Libanesisk politi bruger tåregas mod demonstranter nær parlament

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Da demonstranter forsøgte at komme ind på parlamentets område, affyrede betjente gummikugler og tåregas.

Demonstranter og politi stødte lørdag aften sammen i Beirut, efter at demonstranter havde forsøgt at komme ind på parlamentets område i den libanesiske hovedstad.

Demonstranter forsøgte således at komme ind på det stærkt bevogtede område omkring Nejmeh Square ved at trænge gennem stålbarrierer. Det fik specialstyrker fra politiet til at affyre gummikugler og tåregas mod demonstranterne for at sprede dem.

I en erklæring fra sikkerhedsstyrkerne lyder det, at mindst 20 betjente er kommet til skade under urolighederne. Tre betjente skulle blandt andet være blevet ramt af sten, der blev kastet af demonstranter.

Imens fortæller en kilde i Libanons Røde Kors, at mindst 70 demonstranter oplevede vejrtrækningsproblemer som følge af tåregassen.

En demonstrant fortæller, at medlemmer af Libanons shiamuslimske Hizbollah-bevægelse og Amal-bevægelsen klædt i sort tilsluttede sig sammenstødene kort efter midnat og begyndte at slå demonstranterne.

Det libanesiske parlament ledes af shiamuslimen Nabih Berri, der også står i spidsen for Amal-bevægelsen og har tætte forbindelser til Hizbollah.

Libanons præsident, Michel Aoun, ventes at holde drøftelser i parlamentet mandag for at kunne udpege en ny premierminister. Vedkommende får til opgave at danne en ny regering, som skal tackle den alvorlige økonomiske krise, landet er i.

En regeringskilde sagde lørdag, at parlamentet højst sandsynligt vil give opgaven til Saad al-Hariri igen.

Hariri trak sig ellers fra posten den 29. oktober på grund af store demonstrationer mod påstået korruption i regeringen. Han leder dog stadig en overgangsregering, indtil en ny premierminister er udpeget.

Ifølge libanesisk lov skal premierministerposten besættes af en sunnimuslim. Præsidenten er kristen, mens parlamentsformanden er shiamuslim.

Den nuværende politiske krise i Libanon er den værste siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce