Annonce
Udland

Libanon får ny regering efter flere måneders protester

Mohamed Azakir/Reuters
Libanons nye premierminister, Hassan Diab, siger, at regeringens ambitioner matcher demonstranternes.

Uroplagede Libanon har tirsdag aften dansk tid fået en ny regering efter flere måneders protester.

Det sker, en måned efter at Hassan Diab med opbakning fra Hizbollah-bevægelsen blev udpeget som ny premierminister for Libanon efter Saad Hariris afgang.

Hassan Diabs første opgave bliver at få styr på de mange protester og demonstranter, der har krævet Diabs afgang, samt den skrantende økonomi i landet.

I en tale tirsdag fortæller Diab, at hans fremmeste opgave bliver at møde demonstranternes krav.

- Det er en regering, der repræsenterer de forhåbninger, som demonstranterne har haft under de tre måneder lange protester over hele landet, siger Hassan Diab ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Regeringen vil stile efter at møde deres krav for et uafhængigt retssystem, for inddrivelsen af underslæb og for kampen mod ulovlig fortjeneste, siger han.

Hassan Diab har tidligere været undervisningsminister i en libanesisk regering, som ifølge demonstranterne var dybt korrupt.

Derudover er mange utilfredse med, at den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse støtter hans udnævnelse som premierminister.

Det politiske dødvande, som Libanon har befundet sig i de seneste måneder, har skabt den værste økonomiske krise i landet siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.

Libanons nye finansminister, Ghazi Wazni, sagde efter regeringsdannelsen, at Libanon har brug for økonomisk hjælp udefra.

Han mener, at landet snart skal beslutte, hvad det gør med et obligationslån på 1,2 milliarder dollar, der udløber i marts.

- Regeringen skal tage stilling nu, for det gjorde den tidligere regering ikke. Den lukkede øjnene for euroobligationen, siger finansministeren.

- Vi har adskillige kriser, der er meget store og overgår med længder kriser i fortiden. Vi er på randen af sammenbrud, og hvis vi bliver ved sådan her, går vi bankerot, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce