Annonce
Udland

Libanon får ny regering efter flere måneders protester

Mohamed Azakir/Reuters
Libanons nye premierminister, Hassan Diab, siger, at regeringens ambitioner matcher demonstranternes.

Uroplagede Libanon har tirsdag aften dansk tid fået en ny regering efter flere måneders protester.

Det sker, en måned efter at Hassan Diab med opbakning fra Hizbollah-bevægelsen blev udpeget som ny premierminister for Libanon efter Saad Hariris afgang.

Hassan Diabs første opgave bliver at få styr på de mange protester og demonstranter, der har krævet Diabs afgang, samt den skrantende økonomi i landet.

I en tale tirsdag fortæller Diab, at hans fremmeste opgave bliver at møde demonstranternes krav.

- Det er en regering, der repræsenterer de forhåbninger, som demonstranterne har haft under de tre måneder lange protester over hele landet, siger Hassan Diab ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Regeringen vil stile efter at møde deres krav for et uafhængigt retssystem, for inddrivelsen af underslæb og for kampen mod ulovlig fortjeneste, siger han.

Hassan Diab har tidligere været undervisningsminister i en libanesisk regering, som ifølge demonstranterne var dybt korrupt.

Derudover er mange utilfredse med, at den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse støtter hans udnævnelse som premierminister.

Det politiske dødvande, som Libanon har befundet sig i de seneste måneder, har skabt den værste økonomiske krise i landet siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.

Libanons nye finansminister, Ghazi Wazni, sagde efter regeringsdannelsen, at Libanon har brug for økonomisk hjælp udefra.

Han mener, at landet snart skal beslutte, hvad det gør med et obligationslån på 1,2 milliarder dollar, der udløber i marts.

- Regeringen skal tage stilling nu, for det gjorde den tidligere regering ikke. Den lukkede øjnene for euroobligationen, siger finansministeren.

- Vi har adskillige kriser, der er meget store og overgår med længder kriser i fortiden. Vi er på randen af sammenbrud, og hvis vi bliver ved sådan her, går vi bankerot, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce