Annonce
Udland

Libanon overvejer at gøre et nyt forsøg med Hariri

Patrick Baz/Ritzau Scanpix
Mandag drøfter præsidenten med Libanons partier, om Hariri skal genindsættes for at tackle en alvorlig krise.

Efter længere tid med demonstrationer og politisk krise i Libanon overvejer det mellemøstlige land nu, om den fungerende premierminister, Saad al-Hariri, igen skal have til opgave at danne en ny regering.

Det oplyser forretningsmanden Samir al-Khatib ifølge nyhedsbureauerne dpa og Reuters. Han har selv været kandidat til posten.

Khatib siger, at der er enighed blandt Libanons sunnimuslimske politikere og ledere om at bede Hariri indtage embedet igen.

Hariri trak sig ellers fra posten den 29. oktober på grund af de store demonstrationer mod påstået korruption i regeringen. Men han leder stadig en overgangsregering, indtil en ny premierminister er udpeget.

Demonstrationerne fortsætter imidlertid.

Libanon har hårdt brug for en regering til at tage fat på arbejdet med at tackle den økonomiske krise, landet befinder sig i.

Ifølge libanesisk lov skal premierministerposten besættes af en sunnimuslim. Præsidenten er kristen, mens parlamentsformanden er shiamuslim.

Libanons øverste sunnimuslimske leder, stormufti Abdul Latif Derian, bakker op om Hariri, siger Khatib.

Hariri har sagt, at han kun vil vende tilbage på posten som premierminister, hvis han kan lede en regering bestående af eksperter, der kan tage sig af den økonomiske krise og tiltrække udenlandsk støtte.

Den nuværende politiske krise i Libanon er den værste siden borgerkrigen i 1975-1990.

Lørdag udsendte Libanon en appel til blandt andet Frankrig, Egypten, Rusland og Saudi-Arabien. Landene blev bedt om at "hjælpe Libanon med at sikre kreditter til import" af fødevarer og andre nødvendigheder.

Mandag den 16. december ventes præsident Michel Aoun at samle Libanons største partier for at se, om der er bred opbakning til at bede Hariri gøre et forsøg mere.

Der har ikke umiddelbart været en reaktion fra demonstranterne på nyheden om, at Hariri kan være på vej til at blive genindsat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce