Annonce
Udland

Libysk oprørsleder sender sine styrker mod Tripoli

Esam Al-Fetori/Reuters
Oprørslederen Khalifa Haftar siger på Al Arabiya tv, at hans styrker står over for afgørende slag om Tripoli.

Den libyske oprørsleder Khalifa Haftar, som har base i det østlige Libyen, opfordrer i en tv-tale torsdag sine styrker til at gå ind i de centrale dele af hovedstaden Tripoli.

Haftar siger i en tale på Al Arabiya tv, at hans styrker står over for "det endelige slag" om Libyens hovedstad.

Haftar indledte i april en offensiv mod Tripoli, men hans styrker blev standset i forstæderne til hovedstaden.

Tripoli kontrolleres af den internationalt anerkendte samlingsregering (GNA).

Den amerikanske general Stephen Townsend, som leder USA's Afrika-kommando, sagde i sidste uge, at han er dybt bekymret over Ruslands forstærkede rolle i Libyen. Han siger, at russiske lejesoldater er direkte ansvarlige for tiltagende kampe, blodsudgydelser og ødelæggelser omkring Tripoli.

Ifølge amerikanske vurderinger var det enten private russiske lejesoldater eller Haftars oprørsbevægelse, den såkaldte Libyske Nationalhær, som nedskød en amerikansk drone i Libyen sidst i november.

Rusland afviser, at det anvender lejesoldater i udenlandske militære operationer.

Haftar hævder, at han kæmper for at befri Tripoli for væbnede grupper, som han hævder er mere eller mindre islamistiske. Han har fået støtte af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater samt russiske lejesoldater.

Frederic Wehrey, som er tilknyttet den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace, siger, at russerne bidrager med avancerede våben og præcisionsskytter, som har styrket moralen i Haftars styrker.

- Haftar har fået en virkelig teknologisk fordel, siger Wehrey, som for nylig opholdt sig i Libyen.

Over 200 civile er blevet dræbt og over 128.000 er blevet fordrevet fra deres hjem siden april, viser tal fra FN.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce