Annonce
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

KoldingQ må undvære en af sine spillere, når ligaholdet spiller sin første kamp i den nye turnering lørdag mod Brøndby. En spiller har nemlig pådraget sig coronavirus, men ingen andre er smittet, viser to test. Arkivfoto:Yilmaz Polat
En af spillerne på KoldingQ's ligahold er blevet testet positiv for corona lige før starten på den nye sæson.
Annonce

Kolding: Umiddelbart før KoldingQ's ligahold spiller sin første kamp i den nye sæsons turnering, er en af spillerne i truppen blevet sat ud af spillet på grund af corona.

Vedkommende har ikke deltaget i holdets træning i denne uge, og hun blev testet, da hun fik symptomer på corona. Siden viste en test, at hun havde fået coronavirus. Testen blev taget sidste weekend eller i begyndelsen af denne uge.

Det oplyser bestyrelsesmedlem i KoldingQ, Peter Terp, der ikke ønsker at oplyse, hvilken spiller det drejer sig om på grund af persondatareglerne.

Lørdag i denne uge tager KoldingQ's hold i Gjensidige Kvindeliga hul på den nye sæsons turnering, når de spiller hjemmekamp mod Brøndby.

Denne kamp kunne være kommet i fare, hvis det viste sig, at flere af Kolding-spillerne ligeledes havde fået coronavirus.

Men de øvrige ligaspillere i KoldingQ har i løbet af de seneste fem dage fået taget to coronatests, og havde de vist, at flere spillere havde pådraget sig corona, ville lørdagskampen mod Brøndby formentlig være blevet aflyst.

Men begge tests har være negative og har altså vist, at samtlige andre KoldingQ-spillere ikke har fået corona.

Annonce

Testet to gange

Efter krav fra DBU skulle alle spillere testes for corona op til sæsonstart, og det blev spillerne fra Kolding mellem søndag og onsdag.

Men på grund af coronatilfældet i truppen, fik man et privat firma til at teste alle spillere igen torsdag. Dermed kunne man sikre sig, at der hurtigt kom svar på testene, så man i klubben ikke risikerede at skulle vente op mod 72 timer på testsvar.

Fredag ved middagstid fik Peter Terp svaret på de seneste tests, og de var ligeledes allesammen negative, oplyser han.

Dermed kan Brøndby-kampen lørdag eftermiddag godt gennemføres.

I klubben har man opfordret de andre spillere eller frivillige, der eventuelt har været i kontakt med den smittede spiller, til at lade sig teste.

På grund af coronasmitten var ligaholdets træning torsdag aflyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce