Annonce
Danmark

Efter ulykke på Vejlefjordbroen: Alle spor genåbnet - køen er aftagende

Foto: Mia S. Pedersen
Et uheld fredag morgen spærrede Vejlefjordbroen i begge retninger fredag formiddag. Først blev sydgående spor genåbnet, og nu er også nordgående spor igen åben. Køen af aftagende.

VEJLE: Der er nu genåbnet ved Vejlefjordbroen i både sydgående og nordgående retning. Det oplyser Vejdirektoratet fredag klokken 13.

Der har i løbet af eftermiddagen været kødannelser, særligt i nordgående retning og også Vejle by. Køen er nu aftagende, oplyser Vejdirektoratet.

E45 Vejlefjordbroen har været spærret i begge retninger efter et uheld fredag morgen. I første omgang blev der åbnet i sydgående retning, mens nordgående fortsat var spærret et par timer. Men nu er der genåbnet i begge retning. Der er dog fortsat massive kødannelser i nordgående retning.

Vejdirektoratet anbefaler derfor trafikanter at finde alternative ruter udenom Vejleområdet eller eventuelt køre senere. Vejdirektoratet forventer desuden, at trafikken vil være påvirket ud på eftermiddagen.

Annonce

Uheld fredag morgen

Vejlefjordbroen blev fredag morgen spærret i begge retninger efter en ulykke klokken 08.01.

En lastbil med sættevogn ført af en 65-årig mand kørte ind i en personbil. Det skete, fordi den 65-årige lastbilchauffør fik et ildebefindende, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhart, til dr.dk.

En 52-årig mand i personbilen, som blev ramt, er blevet fløjet til Odense med lægehelikopter. Hans tilstand var på daværende tidspunkt kritisk, men han har det efter omstændighederne godt fredag klokken 14.

I bilen sammen med den 52-årige mand sad en 40-årig kvinde. Hun er blevet kørt med ambulance til Kolding Sygehus, fortæller vagtchefen til Vejle Amts Folkeblad.

Selvom de to tilskadekomne er blevet bragt til sygehuset er motorvejen fortsat spærret, hvor et større oprydningsarbejde er i gang.

Det skyldes, at lastbilens sættevogn er væltet. Vognen var fyldt med et sojaprodukt, som nu ligger på kørebanen, og Vejdirektoratet, politi og redning er i øjeblikket i gang med oprydningsarbejde.

Klokken 12.12 er der åbent i sydgående retning, mens nordgående fortsat er helt spærret.

Ulykken gav flere problemer

Da motorvejen blev genåbnet i sydgående retning fredag formiddag på Vejlefjordbroen, var flere bilister involveret i uheld. I alt fem bilister var involveret i mindre uheld.

- Der er tale om følgeuheld, fordi folk bliver for ivrige og bare skal afsted, siger vagtchef Jørn Lindhardt og beder folk om at tænke sig om og køre med omtanke.

Han tilføjer, at der har været to lignende uheld i nordlig retning.

Ulykken og den efterfølgende afspærring af Vejlefjordbroen betyder blandt andet, at patienter havde svært ved at komme frem til Vejle Sygehus, at Sydtrafiks bybusser, hvis rute løber gennem Vejle by, blev 45-60 minutter forsinkede, mens både Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad også udkommer senere end planlagt.

Opdateres.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce