Annonce
Debat

Lige og gratis adgang til uddannelse er ikke nok til at bryde den negative sociale arv

Lizette Risgaard

Job: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kunne fornyeligt fortælle, at Danmark er det land i verden, hvor det er lettest at udleve den amerikanske drøm. Det er en flot etikette at kunne sætte på Danmark – det skal vi være stolte af.

Beskæftigelsesministerens udsagn bekræftes i en OECD-rapport om social mobilitet, som konkluderer, at det i Danmark tager et barn af en fattig familie to generationer at opnå samfundets middelindkomst. Til sammenligning tager det tre generationer i Norge og fem generationer i England.

Den universelle danske velfærdsmodel har gennem årtier sikret lige og gratis adgang til uddannelse for alle. En model, som har gjort Danmark til et af de mest veluddannede, rige og trygge lande i verden, fordi den gør, at vi kan etablere et tidligt samarbejde mellem daginstitution, skole og hjem, som sikrer en langvarig og kontinuerlig indsats for de børn, der har brug for en ekstra hånd.

På trods af det viser en ny analyse fra KL´s nyhedsbrev Momentum, at vi alligevel ikke er så langt, som man kunne forvente. I løbet af de seneste 20 år er vi blevet dårligere til at bryde den negative sociale arv. Mens 62 pct. af børn med forældre uden en ungdomsuddannelse selv fik en ungdomsuddannelse i 1998, er andelen i dag faldet til 59 pct.

Udviklingen er tilmed sket i en periode, hvor uddannelsesniveauet i befolkningen generelt er steget, så på trods af gode intentioner, er det altså ikke lykkes at få bugt med den negative sociale arv – at løfte uddannelsesniveauet relativt mere i bunden end i toppen.

Det er sørgeligt, at vi i et velfærdssamfund som det danske taber så mange på gulvet. Vi ved jo, at uddannelse er bestemmende for, hvilket job man ender op i, og hvilken løn man kommer til at tjene. Uddannelse øger generelt mulighederne for at leve et længere, sundere og mindre opslidende liv.

At betydningen af den negative sociale arv vokser er ikke mindst sørgeligt i en tid med økonomisk velstand, hvor virksomhederne efterspørger uddannet arbejdskraft, og hvor udbuddet af ufaglært arbejde falder år for år.

Uddannelse er Danmarks absolut stærkeste kort, når det handler om international konkurrence, vækst og økonomi. Derfor er det essentielt, at vi bliver bedre til at løfte børn af også ikke-uddannede forældre ind i uddannelsessystemet. Vi har simpelthen ikke råd til at tabe flere på gulvet.

Skal vi løfte de sidste med i uddannelsessystemet, kræver det høj kvalitet i den tidlige indsats og i alle dagtilbud. Det kræver også pædagoger og lærere, som kan støtte de elever, der sakker bagud i undervisningen og som ikke har de samme forudsætninger for at få hjælp fra far og mor, som klassekammeraterne har. Og det kræver tydelig ledelse samt en stærk sammenhæng mellem de forskellige indsatser. En sådan indsats er ikke billig. Men den universelle velfærdsmodel sikrer, at vi kan etablere et tidligt samarbejde mellem daginstitution, skole og hjem, som sikrer enkontinuerlig indsats for de børn, som har brug for en ekstra hånd.

Fra 1. august 2019 er det sikret, at alle unge har ret til en sammenhængende indsats via den kommunale ungeindsats, og samtidig er junglen af forberedende tilbud samlet i en forberedende grunduddannelse – FGU, som henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført - eller er i gang med - en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. Det kommunale ejerskab af den tidligere indsats, dagtilbud, folkeskole og FGU er er stærkt og afgørende afsæt for at kunne lykkes.

Vores unikke opskrift, som måske retteligt burde kaldes ”den danske drøm”, virker. Lad os holde fast i den ved at prioritere vores stærke fællesskabsinstitutioner – fra vuggestue til ungdomsuddannelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Uddannelser jagter mænd

Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Annonce