Annonce
Vejen

Lige strækning på trafikeret vej krævede et nyt dødsoffer - 45-årig mand mistede livet i frontalt sammenstød

Efter at en 45-årig mand fra Koldingegnen onsdag eftermiddag mistede livet efter et frontalt sammenstød med en lastvogn, var der på ulykkesstedet på Tøndervej torsdag formiddag lagt en rose. Foto: Søren Dippel
Politikerne i Vejen Kommune fastholder fokus på forebyggelse af trafikuheld på lange, lige strækninger på trafikerede landeveje. Onsdag mistede en 45-årig mand livet ved et frontalt sammenstød ved Øster Lindet.
Annonce

Vejen Kommune: En af de trafikerede landeveje med mange lange og lige strækninger i Vejen Kommune – Tøndervej mellem Jels og Øster Lindet – fik med den tragiske ulykke onsdag eftermiddag et nyt offer.

Da Vejdirektoratet offentliggjorde den årlige rapport omkring dødsulykker for 2018, var den overordnede konklusion, at 116 ud af 164 dødsulykke skete i landzone. Heraf skete langt størstedelen af ulykkerne på lige strækninger. Onsdagens dødsulykke på Tøndervej ved Øster Lindet kommer til indgå, når 2020-rapporten skal udarbejdes.

Annonce

Modsat kørebane

En 45-årig mand fra Kolding mistede livet, da han af uforklarlige årsager kom over i modsatte kørebane og stødte frontalt sammen med en lastvogn. Den 57-årige polske chauffør kom kun lettere til skade – men var stærkt chokeret efter ulykken.

I en årrække skete der flere alvorlige uheld og ulykker – også med dødelig udgang – ved Øster Lindet. I flere år blev der fra lokalområdet presset på for at få etableret en rundkørsel i krydset omkring Lindevej, Åbenråvej og Tøndervej.


Vi ved, at lange lige strækninger ikke er uproblematiske. Der kan på sådanne strækninger opstå uheld – og som i dette tilfælde en tragisk ulykke – ved eksempelvis uopmærksomhed.

Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø


Efter en ulykke i januar 2014, hvor en 26-årig familiefar mistede livet, konstaterede Øster Lindet Lokalråd i en udtalelse følgende:

- Så skete det igen! Det vi her i byen har frygtet, men desværre også nok har vidst, kun ville være et spørgsmål om tid, før det ville ske igen: At de dårlige oversigtsforhold, for høj fartgrænse og massiv trafik endnu engang vil resultere i et tragisk trafikuheld, lød det fra lokalrådet, som understregede, at ønsket om en rundkørsel havde sin berettigelse og er tvingende nødvendig.

Samme år bevilger Trafikministeriet godt otte millioner kroner til en rundkørsel. Rundkørslen bygges som et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og Vejen Kommune, da kommunen gerne vil have Åbenråvej sluttet til rundkørslen. Samtidig blev udkørslen fra Lindevej til Tøndervej lukket på begge sider af Tøndervej.

Annonce

Grindstedvej udvidet

Vejen Kommune har ifølge formanden for Udvalget for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V) betydelig fokus på forebyggelse af trafikale uheld på lige strækninger på trafikerede landeveje.

- Det er langtfra kun i trafikerede kryds, at vi har vores fokus. Det er ikke kun i kryds, at der opstår farlige situationer. Vi ved, at lange lige strækninger ikke er uproblematiske. Der kan på sådanne strækninger opstå uheld – og som i dette tilfælde en tragisk ulykke – ved eksempelvis uopmærksomhed, konstaterer Vagn Sørensen.

I Vejen Kommune er der allerede reageret på en anden strækning – hovedvejen fra Holsted i retning mod Grindsted. Her er der gennem årene også sket dødsulykker, og strækningen er nu gjort mere sikker ved eksempelvis en udvidelse af vejen samt etablering af cykelstier.

- Vi har hele tiden fokus på forebyggelse, for vi ved, at alvorlige ulykker kan koste samfundet op mod halvanden millioner kroner i gennemsnit. Undgår vi ulykkerne, kan pengene anvendes til andre formål – ikke mindst forebyggende foranstaltninger, tilføjer Vagn Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce