Annonce
Tønder

Ligebehandling

Annonce

Læserbrev: I sit svar i JV 16. juni på mine læserbreve, skriver formand for teknik og miljøudvalget Bo Jessen, at jeg kan henvende mig til kommunens mailadresse ”hvis jeg har yderligere bemærkninger”. Det har jeg så gjort og bedt om aktindsigt i dokumenter vedrørende Tønder-husenes udseende. Jeg har fået tilsendt ”Tønders Huse”, netop det hæfte, som Bo Jessen henviser til i sit indlæg JV 18. maj om udskiftning af det røde tegltag i Mellemgade.

”Tønders Huse” er kommet i andet oplag i 2003 og rummer fine forskrifter for byens udseende. Ja, helt rigtigt – sådan bør man bygge og renovere i en smuk, sammenhængende by som Tønder! I 2003 valgte jeg for anden gang i mit liv at bo i Tønder, som jeg holder meget af – ikke mindst for byens arkitektur og historie. Siden 2003 har jeg oplevet adskillige huse få udskiftet røde tegltage med sorte, glaserede – på Leos allé og Provst Petersens vej - og nybyggerier på Vidågade ligeledes forsynet med sorte tage.

Værst af alt er dog kommunens egen fremfærd med sin katastrofale rådhusudvidelse, hvor man har tilsidesat alle regler for fredning, hensyn til historie og arkitektoniske forskrifter i kras kontrast til det foranliggende rådhus (ca. 1980) med sine store røde tegltage.

Jo, der gøres sandelig forskel på folk i Tønder, nogle er betydeligt mere lige end andre. Bo Jessens ”ensbehandling af alle borgere” bør udløse en uforbeholden undskyldning og kompensation til de berørte borgere med røde tegltage og til os andre for mange års visuel forurening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce