Annonce
Læserbrev

Ligevægt i et meningsfyldt liv

Læserbrev: Som formand for social- og sundhedsudvalget er jeg glad for, at vi i Kolding Kommune tør tænke utraditionelt, når det handler om at skabe et mere meningsfyldt liv.

Ligevægt er et holdforløb for mennesker, der bøvler med deres forhold til krop, vægt og mad. På Ligevægt tager vi udgangspunkt i det, der er meningsfyldt for den enkelte og sætter rammerne for undervisning, samtale og aktivitet herefter.

Der er store personlige omkostninger forbundet med et liv med svær overvægt. Svær overvægt kan nedsætte både livskvalitet og funktionalitet og gøre det svært at klare daglige gøremål og deltage i sociale aktiviteter. Er du overvægtig, betyder det også, at risikoen for psykosociale problemer øges som følge af social isolation, dårligt selvværd mv.

I Kolding Sundhedscenter har vi vendt arbejdet med mennesker med overvægt på hovedet. Slankekurene er droppet til fordel for et fokus på de psykologiske og sociale mekanismer, der ligger bag overvægten. Det har ført til nye roller for medarbejderne og positive forandringer for de mennesker, det handler om. De mennesker, der deltager i forløbet, ønsker slet ikke at stoppe - lidt som ferie, du ikke vil hjem fra. For dem, der er stoppet, er der til gengæld ofte den sidegevinst, at de taber sig efter forløbet. Begge dele er helt modsat de traditionelle slankekure.

Ligevægt handler lidt forenklet sagt om at skabe et meningsfuldt liv frem for fokus på vægten. Og deltagerne lykkes med det.

Annonce
Hans Holmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce