Annonce
112

Liggende mænd skaber tryghed på Gravene

Pludselig lå der to granvoksne mænd og flød i vandrenden. De var kommet på den lidt bøvlede opgave med at montere et bånd med LED-lys i hjørnet over renden. Foto: Larz Grabau
Der er snart brugt én million kroner på at gøre midtbyen til et mere sikkert sted at færdes i de mørke timer.
Annonce

HADERSLEV: Onsdag lå to granvoksne mænd og flød på Gravene. Faktisk lige i vandrenden. Men det var ikke badedyr; vandrenden var tom. De to håndværkere var ved at montere lys i hjørnet over renden.

– Helt tilbage den 26. maj 2018 var der en tryghedsvandring i Haderslev midtby med blandt andet politi, Natteravnene og borgmesteren. 17 personer gik rundt om aftenen og så på steder, hvor der var nogle udfordringer i nattelivet, forklarer Camilla von Holstein fra kommunens driftsafdeling.

Det blev der lavet en rapport om, med forslag til en masse tiltag, der kunne øge trygheden i nattelivet. Blandt andet blev det konkluderet, at der flere steder var meget mørkt og utrygt at færdes.

– Der var nogle fixpunkter med blandt andet lys. Det jeg har taget mig af. På Gravene var der meget mørkt, fordi lysene står ude i kanten. I tiderne morgen var de lys i vandrenden; det ville man gerne have genoprettet.

Nogle af tiltagene blev lavet sidste år. Resten bliver lavet i år. Ved Domkirken er det kolde lys blevet udskiftet med et blødere, der ikke giver så kraftige skygger.

Der er også lavet ny LED belysning i Haderslev Centrum.

Nogle af punkterne handlede om, at der lå meget skidt som pizzabakker og lignende og flød, så der skulle flere skraldespande op.

Det giver jo lidt lys, så man ikke snubler.

Camilla von Holstein

Annonce

Lukket med porte

– Der er nogle steder endnu, hvor vi er i dialog med de private grundejere.

Flere gyder med passage til og fra Nørregade, syntes man også var lidt mørke. Blandt andet passagen til Høppners Gård er blevet gjort lysere sidste år.

Andre gyder har ejerne simpelthen lukket af med nye porte i nattetimerne.

Lyset i vandrenden på Gravene bliver også lavet i form af LED-lys i et langt bånd.

– Det giver jo lidt lys, så man ikke snubler, når man måske har været påvirket og danset med statuen.

Der er også kommet nyt lys i pullerterne og på bænkene på Gravene. Lyset i vandrenden er klar om nogle dage.

– Det er lidt af en prøvelse for de der store mænd at komme ned i den vandrende. Men vi har da været flinke og slukke for vandet. Jeg har også truet med, at hvis de ikke er færdige til tiden, så tænder vi igen.

Regnvejret torsdag satte dog en stopper for opsætning af LED-lysene; limen kunne ikke tørre. Så arbejdet forventes først færdigt i næste uge.

Der blev afsat én million kroner til de tryghedsskabende foranstaltninger. De 400.000 blev brugt sidste år.

Sagen kort

Efter en masse ballade i nattelivet med blandt andet vold, røverier og narkohandel blev der den 26. maj 2018 gået en såkaldt tryghedsvandring i midtbyen. Den skule udpege de steder, hvor der kunne gøres noget for at det blev mere trygt at færdes i nattelivet.

Samme år satte politiet en række overvågningskameraer op.

Allerede året før blev patruljeringen intensiveret og trafikken i Nørregade begrænset med kørselsforbud i weekendens nattetimer.

Et er to montører fra Ewii, som er kommet på den svære opgave. Foto: Larz Grabau
Det er sin sag at lime et bånd fast i vandrenden, selvom den er tørlagt. Foto: Larz Grabau
Der er også givet gravetilladelse, så kablet kan føres til bygningen med kiosken, hvor der er strøm. Foto: Larz Grabau
Gravene bliver snart lysere i de mørke timer med nyt LED-lys i vandrenden, på bænkene og i pullerterne. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce