Annonce
Erhverv

Lille brugsforening står over for skæbnemøde: På vej med nyt underskud

Siden 1903 har der været brugsforening i de her bygninger. Foto: Lars Fahrendorff
Der skal ske noget helt nyt i Kongeådal Brugsforening, hvis ikke butikken skal dreje nøglen om i løbet af ganske kort tid. Bestyrelsen har sendt debatoplæg ud til lokalsamfundet forud for generalforsamlingen.

Jedsted / Vilslev: 17. juni er der god grund til at møde op i forsamlingshuset i Vilslev, hvis man er interesseret i den lokale brugs' videre skæbne.

- Man kan vist godt kalde det et skæbnemøde. Det er ikke nogen overdrivelse, siger Anders Knudsen, formand for brugsforeningens bestyrelse.

Han, bestyrelsen og brugsuddeler Klaus Thuesen har i flere omgange forsøgt at råbe lokalsamfundet op for at gøre opmærksom på, at brugsen skal have al den støtte, den kan få, hvis den skal overleve. Klaus Thuesen skrev for et par måneder siden i sognebladet, så det næppe kunne misforstås, hvor slemt det står til.

Annonce

Store it-udgifter

"Vi har øget omsætningen med fem procent i 2020, men vi står stadig i den situation, at vores it-omkostninger til Coop æder al vores overskud - og meget mere til. Vi betaler ca. 20.000 kr. om måneden til it alene, hvilket er 120.000 kr. mere i 2020 end året før, som også var højt. Det resulterer i, at vores underskud lander på 160.000 kr. i 2020."

Formand Anders Knudsen er også ret klar i mælet, hvad angår udsigterne, hvis det ikke ændrer sig:

- Med et underskud i den størrelse og med en lille omsætning på godt syv millioner kroner vil det gå stærkt. Det er klart, siger Anders Knudsen.

Annonce

Stort krav til egenkapital

Lige nu er der debat i bestyrelsen om, hvilken vej brugsen skal gå for at hindre lukning. Dele af bestyrelsen vil hoppe over i en anden kæde i håb om mindre krav til it-betaling, mens Anders Knudsen selv hælder mere til at sælge bygningerne fra, så brugsen ikke står med udgifterne til dem i tilfælde af en lukning.

- Coop har et krav om, at der skal være en egenkapital på en halv million til at rydde op efter en konkurs, så der ikke er nogen, der ender med gæld. Men det er ved at være tæt på, at vi ikke har de penge, forklarer Anders Knudsen.


Nogle gange tror jeg desværre, at folk tror, at sådan en butik kommer af sig selv, selv om man ikke støtter den. Der kunne godt være mere interesse.

Anders Knudsen


Der er som bekendt en del udgifter forbundet med at afhænde bygninger og rydde op efter en virksomhed.

Han tilføjer, at hvis bygningerne ejermæssigt blev skilt fra til en støtteforening, så kunne kravet om en egenkapital på en halv million kroner fraviges, og i tilfælde af konkurs ville der ikke være store udgifter forbundet med at afvikle konkursboet.

Annonce

Folkeaktier?

Anders Knudsen foreslår en folkeaktie-model, hvor brugerne af butikken køber en andel af bygningerne gennem en støtte forening. Til gengæld tror han ikke meget på, at det hjælper at få butikken over i en anden kæde som eksempelvis Spar.

- Det vil fortsat betyde, at vi skal ud og bede folk om at købe andele til en nyrenoveret butik. Det har jeg det lidt svært med, når der fortsat ikke er garanti for en overlevelse, siger Anders Knudsen.

Oplægget til debat forud for generalforsamlingen er slået op i brugsen og sendt ud på facebook. men responsen er indtil nu ikke overvældende.

- Nogle gange tror jeg desværre, at folk tror, at sådan en butik kommer af sig selv, selv om man ikke støtter den. Der kunne godt være mere interesse, siger Anders Knudsen.

Det er især de yngre familier, der ikke bruger butikken.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Jysk retail-agentur sikrer succes for Europas største køkkenkæde i Norge

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Vejen

Pendler frygter regionalbusser bliver næste sparemål: - Vi kan blive tvunget til at have to biler

Annonce