Annonce
Esbjerg

Lille by, mange kunstnere: Otte musikere afholder festivalen "Lyt til Ribe"

Lyt til Ribe er en festival, hvor otte musikere med tilknytning til Ribe spiller musik på Vadehavscentret, Ribe Kunstmuseum og Kannikkegården. PR-foto
Festivalen Lyt til Ribe fokuserer på lydkunst, ny kompositionsmusik og improvisation. Musikken er baseret på kunstnere, der alle har en baggrund i Ribe, og dermed understreger byens stærke kulturliv.

Ribe: På trods af sin overskuelige størrelse har Ribe på forunderlig fostret en del kunstnere, der på forskellig vis arbejder med moderne og eksperimenterende musik og lydkunst.

Det er kunstnernes geografiske baggrund, der ligger til grund for festivalen "Lyt til Ribe", der for første gang blev afholdt i 2016, og igen i år er det Adam Pultz Melbye, der står bag festival, der afholdes fra 4.-6. oktober.

- Jeg organiserede første gang Lyt til Ribe i 2016 og idéen til festivalen kommer fra den observation at Ribe, trods sin overskuelige størrelse har fostret flere dygtige kunstnere. "Lyt til Ribe" præsenterer ny musik, skrevet og opført af otte komponister med tilknytning til Ribe, og vi fokuserer på lydkunst, ny kompositionsmusik og improvisation og understreger det stærke kulturliv i Ribe, der i løbet af årene har fostret internationale og grænsesøgende kunstnere, siger Adam Pultz Melbye og forklarer, at han i 2019 har organiseret festivalen sammen med sin bror, Henrik Pultz Melbye.

Annonce

Program

Den første koncert finer sted fredag 4. okt. kl. 20.00 med Signe Lykke Jeppe Just Instituttet i Langgaard Salen, Kannikegården.
Lørdag 5. okt. kl. 11.00: Henrik Pultz Melbye, Ruinrummet, Kannikegården
Lørdag 5. okt. kl. 16.30: Niels Lyhne Løkkegaard, Jacob Kirkegaard, Vadehavscentret.
Søndag 6 okt. kl. 11.00: Adam Pultz Melbye, Ruinrummet, Kannikegården
Søndag 6. okt. kl.16.30: Bo Gunge (fremført af Frederik Munk Larsen) Maria Laurette Friis, Ribe Kunstmuseum.

For mere info, se hjemmesiden lyttilribe.dk

Ribes vartegn

- Spørgsmålet er, om der er noget ved byen og dens kulturliv, der inspirerer unge kunstnere til at interessere sig for lyd på en måde der definerer deres kunstneriske udtryk, som det er tilfældet for flere af de involverede kunstnere. Hvad er det, der gør, at en mindre by skaber og tiltrækker sådanne kunstnere, og har byen overhovedet noget at sige i den sammenhæng, eller er det bare et menneskeligt behov for at skabe mening, der stiller sådanne spørgsmål? Måske er det et rent tilfælde, men faktum er jo, at byen har et ret stærkt kulturliv og en stærk kulturarv, og måske derigennem lægger nogle kim, siger Adam Pultz Melbye, der mener spørgsmålene er et godt udgangspunkt for at samle otte kunstnere og bede dem præsentere et værk hver, og samtidig opfordrer publikum til at stille spørgsmål til kunsterne efter koncerterne.

Asam Pultz Melbye forklarer, at man har valgt tre stærke, ripensiske vartegn som rammer om koncerterne, hvilket betyder, at publikum kan opleve musikken på Vadehavscentret, på Ribe Kunstmuseum og i Kannikegården.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce