Annonce
Aabenraa

Lille bysamfund i oprør over rodet og nedbrændt ruin: Det er en skændsel

Det er over et år siden, gården brændte, og stadig er der ikke ryddet op. Foto: Lars Grubak
En nedbrændt gård får sindene i kog på Løjt Land. Ikke nok med, at den ødelagte bygning stadig står over et år efter branden. Den store grund er også fyldt med skrot. Folk efterspørger handling fra myndighederne, men umiddelbart er der ikke meget at gøre, lyder det fra Aabenraa Kommune.

Løjt: Det er over et år siden, at en firlænget gård på Nørbyvej ved Løjt Kirkeby brændte ned, men stadig er der ikke ryddet op.

Det er i den grad noget, som har fået snakken til at gå på Løjt Land.

JydskeVestkysten har fået nys om sagen igennem projektet Aaben by, og på egnens Facebookside, Løjt Land, er der ingen tvivl om, at den rodede grund er noget, som optager folk. Et ord som skændsel bliver brugt mere end én gang, og andre undrer sig over, hvorfor myndighederne ikke griber ind. Avisen har været i kontakt med enkelte beboere, der føler sig meget generet af grundens nuværende tilstand, men de ønsker ikke deres navn i avisen.

Det er ikke kun den nedbrændte bygning, de vil have gjort noget ved. Rundt på den store grund står gamle biler, både, en stor lastbil og andet skrot, som også var der før branden. I den forbindelse udbrændte i øvrigt en mindre flyvemaskine, som også stod på grunden.

Annonce

Branden i april

  • Branden på gården på Nørbyvej blev anmeldt tidlig morgen den 2. april 2018. Klokken 05.01 rykkede et stort antal brandfolk ud, fordi den firlængede gård stod i flammer. Ægteparret, der boede i stuehuset, nåede ud i tide, og ifølge politiet var der ingen avlsdyr på gården.
  • Dog var der andre forhold, der gjorde slukningsarbejdet risikabelt. Blandt andet var der omkring 40 gasflasker på ejendommen samt et mindre fly, som formentlig var årsag til en kraftig udvikling af sort røg.
  • Omkring klokken 9 lykkedes det brandvæsnet at få ilden under kontrol.
  • JydskeVestkysten har i denne uge spurgt politiet, hvad årsagen til branden var, men det har ikke været muligt at få oplyst ved avisens deadline.
  • "Sagen er henlagt med den begrundelse, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart," oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi pr. e-mail.

Skæmmer området

Byrådsmedlem Ejler Schütt (DF) er en af dem, der er gået ind i sagen. Han har kontaktet teknisk forvaltning for at høre, om der er noget at gøre.

- Man er ved at undersøge muligheden for at gribe ind. Det kunne være med et påbud eller hvad pokker, det kan blive til. Det skæmmer jo vores flotte område herude, og det ser ærlig talt ud ad helvede til, siger han.

Også Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by, har rettet henvendelse til forvaltningen i sagen.

- Nu er den private ejendomsret jo ukrænkelig, men hvis der foregår noget, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen - eksempelvis på miljøområdet - så rykker vi ud. For mig kan det umiddelbart se ud til, at der oplagres ting, der ikke skal oplagres, og det skal der i hvert fald styr på, siger han.

Jane Petersen, teamleder i kommunens bygningsafdeling, fortæller, at man er udmærket bekendt med ejendommen. Men umiddelbart er der ikke meget at gøre.

- Som kommune skal vi have en hjemmel i loven, før vi må foretage os noget. Og det er ikke ulovligt at have en grim ejendom eller en nedbrændt bygning. Der er mange, der ikke forstår, at kommunen ikke gør noget, men det handler om den private ejendomsret, siger hun.

Holder øje

Det betyder dog ikke, at kommunens folk ikke holder øje med forholdene.

- Da gården brændte, var vi ude og vurdere, om resterne udgjorde en fare for omgivelserne, og da konkluderede vi, at det gjorde de ikke. Hvis gården havde ligget midt i Aabenraa, havde vi formentlig bedt om at få den afspærret, men fordi ejendommen ligger, hvor den gør, er der ikke nogen, der bare lige forvilder sig derind, siger Jane Petersen.

Placeringen er afgørende for, hvad der kan gøres i sagen.

- Nogle kommuner har faktisk haft held med at bruge en bestemmelse i byggeloven til at sige, at nok er nok. Men det kræver en placering, så det har samfundsmæssig konsekvens - eksempelvis midt i en by eller i naturskønne omgivelser - og det har vi vurderet, at der ikke er tale om her, siger Jane Petersen.

Kommunens miljøafdeling har imidlertid også kigget på ejendommen. Efterfølgende er der givet indskærpelser med hensyn til nogle skrotbiler og noget farligt affald.

- Noget er der sket, og andet er ikke sket, som vi bad om. Det bliver der fulgt op på et tilsynsbesøg i juli, og så reagerer vi på det, vi kan reagere på, forklarer Jane Petersen.

Foto: Lars Grubak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Vejen

ABC hylder de frivillige chauffører

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce