Annonce
Varde

Lille håndværksfirma væltet af gæld til det offentlige

Det er Gældsstyrelsen, der har indgivet konkursbegæring. Arkivfoto: Martin Franciere
Der har kun været en mand ansat i firmaet. Det er nu begæret konkurs med gæld til det offentlige.

Janderup: Det lille firma RF Snedker og Tømrer ApS med adresse ved Janderup er under konkursbehandling i Skifteretten i Esbjerg. Firmaet har ifølge regnskabsoplysningerne blot én ansat.

Det er Gældsstyrelsen, der har erklæret firmaet konkurs. Kurator er advokat Michael E. Hansen i Kolding.

Michael E. Hansen oplyser, at det er gæld til skattevæsenet, der indebærer, at firmaet er kommet i den nuværende situation.

Der er en gæld til det offentlige på mere end 200.000 kroner, som altså har fået Gældsstyrelsen til at tage skridtet mod RF Snedker og Tømrer og få det erklæret konkurs.

Der har da også været en anstrengt økonomi længe. I de seneste fem år har selskabet haft negativ egenkapital.

- Det kan lade sig gøre at fortsætte trods negativ egenkapital, men det kræver, at ledelsen snarest fremkommer med tiltag til retablering af egenkapitalen, siger advokat Michael E. Hansen, altså at den rettes op.

Annonce

Underskud i flere år

På det seneste regnskab for 2018 gav firmaet et underskud på 191.000 kroner. Ved udgangen af 2018 var der en negativ egenkapital på 230.000 kroner. Den var året før noget mindre - i 2017 var den negative egenkapital på 39.000 kroner.

Firmaets første regnskab er fra årene 2011 og 2012.

JydskeVestkysten har været i kontakt med indehaver Reidar Fabricius, som ikke ønsker at kommentere konkursen.

Mener du at have penge til gode i firmaet, skal disse krav være tilsendt kurator Michael E. Hansen inden for fire uger fra den 18. september. Det er til og med tirsdag den 15. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce