Annonce
Tønder

Lille million investeres: Fritidscenter får kæmpe udesauna

Man er så småt begyndt at gøre klar til etableringen af den store udesauna. Foto: Skærbækcentret
Skærbækcentret er så småt begyndt at gøre klar til etableringen af en stor såkaldt udesauna, hvor kvinder og mænd sammen kan gå i sauna sammen.
Annonce

Skærbæk: Folk med hang til solid varme får næste år et ekstra tilbud i Skærbæk.

Skærbækcentret er således i gang med at forberede etableringen er af en kæmpe udesauna, hvor der bliver plads til hele 51 personer af gangen. Saunabygningen placeres på svømmehallens sydside.

- Det er lige før, at enhver svømmehal med respekt for sig selv i dag skal have sådan en udendørs sauna. Det der udeliv, det er blevet rigtig moderne i Danmark også, forklarer centerchef ved Skærbækcentret, Søren Hansen.

Tanken er, at den nye sauna blandt andet skal benyttes til saunagus - byggeprojektet koster omkring 900.000 kroner.

- Pengene har vi fundet dels af egne midler fra vores støtteforening, så er der Skærbæk Svømmeklub, der er med i det, og så har vi fået lidt tilskud fra forskellige fonde, fortæller Søren Hansen.

Centerchefen ser blandt andre svømmeklubben, andre lokale foreninger og aktive ældre få glæde at den store sauna.

- Det er til vores lokale brugere, og så selvfølgelig vil turisterne på længere sigt også få glæde af den. Vi har jo mange sommerhusgæster fra Rømø, som bruger svømmehallen, siger han.

Det er lige før, at enhver svømmehal med respekt for sig selv i dag skal have sådan en udendørs sauna.

Søren Hansen, centerchef

Annonce

Første byggemøde

Man er så småt begyndt at gøre klar til byggeriet på ydersiden af svømmehallen. Selve byggeriet begynder dog ikke endnu - blandt andet fordi byggetilladelsen ikke er i hus.

Onsdag blev første byggemøde holdt med håndværkerne.

- Der blev alle deltaljer snakket igennem, og så skal vi så lige have styr på den byggetilladelse, fortæller Søren Hansen, der tilføjer, at man har været i kontakt med teknik- og miljø.

Med etableringen af en stor udesauna vil mænd og kvinder kunne gå i sauna sammen ved svømmehallen.

- Det her er en fælles-sauna. Vi har ingen indendørs fælles-sauna, fortæller Søren Hansen, der regner med, at den nye sauna kan tages i brug i midten af februar næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Tre bilulykker og fald ned ad trapper: Kontroversiel kiropraktor hjalp Anette og Jonas til tålelige liv

Annonce