Annonce
Varde

Lille pengeinstitut med god økonomi: Vi giver stadig lidt rente

Sparekassen klarer sig godt i et marked, hvor bankerne helst ikke vil have kundernes penge. Arkivfoto: John Randeris
Er du en såkaldt småsparer, kan du få en lille, næsten betydningsløs rente. Har du mange penge, skal du ikke betale minusrenter - endnu.

Nørre Nebel: Den lille Sparekassen for Nørre Nebel med hovedsæde i Nørre Nebel og så ellers en filial i hver af de to nabobyer, Lunde og Outrup, klarer sig godt. Der er netop offentliggjort et halvårsregnskab for sparekassen, og resultatet er tilfredsstillende.

Der er nemlig tale om noget nær en fordobling af overskuddet i de første seks måneder af 2019 i forhold til den tilsvarende periode i 2018. Resultatet før skat er på over 21 millioner kroner mod knap 13 millioner kroner året før.

Regnskabet er da også langt bedre end resultaterne i de seneste år. I 2015 var det på 3,5 millioner kroner, i 2016 på 6,2 millioner kroner og i 2017 på 12,7 millioner kroner.

Annonce

Regnskab

Tallene er i tusinde kroner:

  • Rente og gebyrindtægter: 36.017
  • Kursreguleringer: 8.251
  • Personale og administration, udgift: 27.678
  • Nedskrivninger på udlån: -4.997
  • Halvårsresultat før skat: 16.541

Vi giver en lille rente

Men betyder noget for kunderne, at Sparekassen Nørre Nebel har en god økonomi? Administrerende direktør Sidsel Marie Løvvang:

- Vi giver en lille rente på indlån på op til 200.000 kroner, forudsat at kunden har alle sine bankforretninger her. Men det er altså meget lidt, 0,05 procent, det svarer til højst 100 kroner. Men vi har endnu ikke indført minusrente på store indlån, siger hun.

- Men alle erhvervskunder uden undtagelse skal betale minusrenter af deres indestående, oplyser direktøren.

Hun siger med egne ord, at markedet er sygt, når ingen banker vil have penge. Kunsten for et pengeinstitut er at finde kunder, der vil låne penge og kan betale dem tilbage.

Det er lykkedes for sparekassen at tjene flere penge på rente- og gebyrindtægter, men kursstigninger på værdipapirer har indbragt endnu større fremgang i indtægt. Danskerne har penge, og det viser sig et andet sted. Sparekassen har tabt fem millioner kroner mindre på udlån end forventet, og det bidrager også til, at overskuddet er blevet stort.

Sparekassen godt rustet

Det gode for sparekassen ved at have en god økonomi er, at ledelsen forventer, at sparekassen står godt rustet til at leve op til stadig skrappere tilsynsregler.

- Kunderne kan regne med, at vi er her, siger Sidsel Marie Løvvang om det gode resultat.

Der er cirka 50 medarbejdere - nogenlunde det samme antal som året før. Der er også omtrent det samme antal kunder.

Udgifter til personale og administration er steget, men det skyldes især store udgifter til et brag af en jubilæumsfest i januar. Men der er betalt for lidt flere fuldtidsstillinger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce