Annonce
forside

Lille pige druknede i badeland: Tekniker på campingpladsen reddede hende

Teknikeren var ikke livredder, men alle ansatte på campingpladsen kan yde førstehjælp, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.Genrefoto

Artiklen er opdateret. Tidligere skrev vi, at teknikeren var 58 år, men han er 56.

Blåvand: Fredag eftermiddag skete der en drukneulykke i badelandet på Hvidbjerg Strand Camping.

En 4-årig pige går ned i et bassin, der er under 1,5 meter dyb, mens hendes far er til stede. Faren har et kort øjeblik ikke opsyn med datteren, og da han kigger igen ligger hun på bunden af bassinet.

- Faren springer i bassinet og får pigen reddet op. Lige præcis ved det bassin er der ikke krav om livredder, men faren får fat i en medarbejder, og de yder første hjælp til pigen, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholt.

Medarbejderen får tilkaldt en tekniker, der ikke er livredder, men som er ansat på campingpladsen, og han tager over på førstehjælpen for at redde den lille piges liv - og det gør han.

- Der er ingen tvivl om, at hvis han ikke havde grebet ind, var det ikke sikkert, at pigen havde overlevet, siger Erik Lindholt.

- Det er kanon godt arbejde af denne tekniker, og derfor indstiller vi ham også til en dusør, siger vagtchefen fredag aften.

Meldingen om ulykken kom klokken 17.35, og der blev i den forbindelse sendt en lægehelikopter til stedet. Den blev dog aflyst, da teknikeren fik liv i pigen, som efterfølgende blev kørt til Sydvestjysk Sygehus.

Aftenens helt var en 56-årig mand med tysk statsborgerskab, men bosat i Varde og ansat ved campingpladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce