x
Annonce
Varde

Lille regnskabsbog fra Janderup ender på Nationalmuseet: Tre sødmælk til 9,30 kroner og to pakker cigaretter til 34 kroner

Wienerbrød, marmelade og sødmælk. I bogen kan man se nøjagtigt, hvad familien Grøndal købte på en specifik dag. Privatfoto
Fra cirka 1981 og et par år frem skrev Carsten Grøndal og hans kone allerede deres indkøb ind i en lille regnskabsbog. Nu bliver den udstillet på Nationalmuseet og bliver omtalt i tv-program.

Janderup: Omkring 1981 og et par år frem havde Carsten Grøndal og hans kone en lille regnskabsbog, der cirka var på størrelse med en iPad Mini.

- Vi har skrevet ned, når vi har købt bleer, hundemad og cigaretter og cornflakes, og hvad vi ellers har købt, konen og mig, fortæller han.

- Jeg var på kontanthjælp, og min kone arbejdede. Så holdt vi styr på vores penge på den måde. Vi var lige flyttet hjemmefra, havde stiftet familie og fået to små børn.

Nu ender bogen på Nationalmuseet. Og den bliver også omtalt i et tv-program på TV 2 på mandag - den 24. februar.

Annonce
Fem mælk for 15,50 kroner og en ost til 33,95. Privatfoto

Samarbejde mellem TV 2 og museum

Historien bag er, at Carsten Grøndal fandt bogen for nogle år siden og lavede 23. maj 2014 et opslag på Facebook i en gruppe for mennesker, der var unge i 1970'erne og 1980'erne.

Nu laver Nationalmuseet i samarbejde med TV 2 en udstilling, der hedder "En skat til Danmark", hvor 100 års danmarkshistorie bliver fortalt gennem ting, som danskerne har. Derfor blev Carsten Grøndal kontaktet, og heldigvis havde han beholdt regnskabsbogen, så den nu bliver en del af udstillingen og tv-programmet.

Karen Torp-Pedersen, kommunikationsmedarbejder på Nationalmuseet, skriver i en mail:

- I disse tider med Facebook og Instagram, der pynter på vores liv, er en regnskabsbog det modsatte. Den giver et direkte indblik i en families hverdagsliv. Og det er guld værd for en etnolog.

Afsnittet med Carsten Grøndal bliver sendt på TV 2 mandag den 24. februar klokken 20.55.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Annonce