Annonce
Erhverv

Lillebælt har mistet balancen

Mens fladfisk og torsk nærmest er ikke eksisterende i Lillebælt, så boltrer krabberne sig. Det samme gør de store havpattedyr i fødekæden - marsvin og sæler - og det peger på, at vandkvaliteten ikke fejler noget. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er noget galt med balancen i Lillebælt. Krabber og marsvin stortrives, mens torsk og fladfisk nærmest er ikke eksisterende. Organisationen Naturpark Lillebælt har søgt 30 millioner kroner ved en række fonde for i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet at finde årsagen og metoder til at genoprette den.

Ubalance: - Skal man pilke efter torsk i Lillebælt i øjeblikket, så skal man huske at medbringe en lykkemønt. Ordene kommer fra formanden for Naturpark Lillebælt - socialdemokratisk formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune Christian Bro.

Chancen for at få en torsk på krogen er minimal. Det er både politikere, erhvervsfiskere og forskere enige om, men endnu har ingen kunnet pege på årsagen.

- Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar, siger formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro, som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner danner tilsammen Naturpark Lillebælt, og temaet om Lillebælts ubalance har været til debat i lang tid. I efteråret førte det til udarbejdelse af et ambitiøst projekt: "Lillebælt i balance" med et budget på 30 millioner kroner.

- Vi vil i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU Aqua få undersøgt, hvad der er baggrunden for, at Lillebælt ikke længere er i balance og et bud på, og sætte konkrete initiativer i gang for at få balancen tilbage. Der indgår desuden en formidlingsdel, siger Christian Bro.

Annonce

Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar.

Formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro (S), som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune

Marsvinene boltrer sig

I naturparkrådet mødes politikere, erhvervsfiskere, sportsfiskere og repræsentanter fra en række andre organisationer med tilknytning til friluftsliv og natur, og ingen er i tvivl om, at der er noget om snakken, når det handler om Lillebælts udfordringer.

- Vi hører fra erhvervsfiskerne, at de ikke kan fange hverken fladfisk eller torsk, mens man til gengæld godt kan fange makreller, sild, hornfisk og andre stimefisk, siger Christian Bro.

Og ikke mindst oplever fiskerne, at deres ruser bliver fyldt med krabber i tonsvis.

- Når der er så mange krabber, så er der også ilt, så for Lillebælts vedkommende er der ikke tale om iltsvind, men hvad er det så, der er galt, siger Christian Bro.

- Der er masser af marsvin i Lillebælt, så kan de have skylden for, at torskene er væk?

- Nej det er ikke vurderingen. Marsvin lever ikke af torsk, men den sorte kutling, som trives i de stenrev, der allerede er etableret. Men at der er masser af marsvin viser også, at der er nok føde i Lillebælt, og det peger igen på, at vandtilstanden er i orden, siger Christian Bro.

Gætterier

Erhvervs- og fritidsfiskere har gennem årene peget på en række årsager, som de mener kan være baggrund for den ubalance, man oplever i Lillebælt.

Storbranden ved Dan Gødning på Fredericia Havn i 2016 hvor 2500 ton kvælstof endte i Lillebælt, mener nogle er den direkte årsag, ligesom udledning af kvælstof fra landbruget og overløb af spildevand også får skylden.

- Forskerne har frikendt Dan Gødning branden, og jeg kender ikke svaret. Tidligere pegede man på, at det var udledning fra gødningsfabrikken Kemira i Fredericia, som var skyld i problemerne. Virksomheden er lukket for længst, men der er stadig problemer.I fjordene ved vi, at der er problemer med iltsvind og ålegræs, som er forsvundet, og det har vi fokus på at prøve at afhjælpe ved blandt andet at plante ålegræs og udlægge muslingetove. Men Lillebælt er en større gåde, og derfor håber vi at fondene vil hjælpe os, så vi kan komme i gang med at løse den, siger Christian Bro.

- Tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) mente, at man måtte tage de ændrede fiskeforekomster til sig og udnytte den fangst, som rent faktisk er mulig?

- Det er selvfølgelig en vej, men jeg mener afgjort, at vi skal forsøge at finde nogle svar og metoder, der kan ændre situationen, så vi får et Lillebælt i balance, siger Christian Bro.

Et bundgarn bliver på to døgn helt fyldt med krabber. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce