Annonce
Sønderborg

Linak-chef bekymret trods ekstra efterspørgsel

Indehaver af Linak på Als, Bent Jensen, kan lige nu glæde sig over en ekstra stor efterspørgsel på virksomhedens produkter til hospitalsverdenen, men forudser også en lavere efterspørgsel senere hen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Indehaver af og chef for Linak i Guderup på Als, Bent Jensen, oplever en ekstra stor efterspørgsel på dele til hospitalsenge. Men der er også en bagside af glæden, understreger han.

Sønderborg: Det kørte i forvejen økonomisk rigtig godt, men modsat mange andre så oplever virksomheden Linak med hovedsæde i Guderup på Als i denne tid en ekstra stor efterspørgsmål på deres hæve- og sænkemekanismer til særligt hospitalsenge, der på visse områder nærmer sig 50 procent mere end normalt.

- Alle skal have flere hospitalsenge, så vi har virkelig travlt for tiden. Det største problem er at få de nødvendige komponenter hjem, fordi logistikken er udfordret og bevægeligheden ikke altid optimal på grund af lukkede grænser, forklarer Bent Jensen, som midt i 70'erne overtog sin fars lille maskinfabrik og siden har ført den frem til et globalt foretagende med milliardomsætning og over 2000 ansatte.

Det er særligt det europæiske og amerikanske marked, som efterspørger i stor stil.

Annonce
En tredjedel af salg går til USA, men det er rigtig svært at sige, hvad det udvikler sig til med coronakrisen derovre. På et tidspunkt bliver markederne også mættet, så det her varer ikke ved.

Bent Jensen, Linak

En bagside

- En tredjedel af salg går til USA, men det er rigtig svært at sige, hvad det udvikler sig til med coronakrisen derovre. På et tidspunkt bliver markederne også mættet, så det her varer ikke ved, og vi kan risikere at ramme en afmatning senere hen, vurderer Bent Jensen, som dog sover trygt om natten.

- Lige nu er folk skræmt og ingen kan forudsige noget præcist. Men jeg tror, at verden bliver normal igen, så vi skal nok komme fornuftigt gennem det her og beholder folk, understreger Linak-chefen, som heller ikke overvejer at udskyde den store udvidelse med en tredje produktionshal - Runde 3 med henvisning til bygningens runde form.

Sønderborg Kommune har netop givet byggetilladelse til produktionshallen, som skal forsynes med topmoderne teknologi til fremstilling af de såkaldte aktuatorer til hæve- og sænkemekanismer.

Linak har her to hovedområder - hospitalsenge og skriveborde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce