Annonce
Haderslev

Linda kæmper mod bureaukratiet - vil beholde sine høns

"Det er afstresningshøns. Jeg kan tage en stol, kigge på dem og så slappe helt af," siger Linda Ladekarl. Foto: Jacob Schultz

Foreningen Frit Fjerkræ kalder regler for dyrehold umulige at opfylde. Dansk Folkeparti vil have ændret reglerne.

Vedsted: På en 1500 kvadratmeter stor grund i landlige omgivelser går 25 høner, en hane og en kylling rundt, vender jorden med næbbet og nyder livet uden bekymringer. Men freden kan snart være forbi. Haderslev Kommune er nemlig gået ind i sagen. Kommunen mener Linda Ladekarl har for mange høns, og mener hønseavleren bør gør under bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold.

- Hønsene er min hobby. Jeg har dem med på udstillinger og spiser selv kødet og æggene, siger Linda Ladekarl.

Ifølge en bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevaremiljøudvalget er definitionen på et ikke-ehvervsmæssigt dyrehold 30 høns - og her tæller kyllinger med. Men det er ifølge Linda Ladekarl en alt for lav grænse. Hun kan af naturlige årsager ikke styre, hvor mange kyllinger hønsene får, og derfor er loftet på 30 høns inklusive kyllinger problematisk.

- Hønsene får kyllinger fra februar til september, måske oktober. Løbende sorterer jeg så nogle fra, hvis de får en forkert farve eller skæve ben. Enten bliver de solgt, eller også bliver de slagtet, siger hun.

Formanden for foreningen Frit Fjerkræ, Finn Jensen, kalder det for praktisk talt umuligt at være selvforsynende med høns, hvis man skal følge bekendtgørelsen fra Miljø og Fødevareudvalget.

- Det er et helt grotesk latterligt lavt antal høns. Især hvis man sammenligner med for eksempel heste, hvor man skal have væsentligt flere, før det bliver klassificeret som erhvervsmæssigt, siger han.

Om bekendtgørelsen skriver Miljø og Fødevareudvalget, at den blandt andet skal forebygge forurening fra ikke-erhvervsmæssige dyrehold.

Annonce

- Det er et helt grotesk latterligt lavt antal høns, man må have.

Finn Jensen, formand for Foreningen Frit Fjerkræ.

Hvad er dyreenheder?

Grundlaget for en dyreenhed er, hvor mange dyr der skal til for at udlede 100 kg kvælstof. I Danmark er det en tommelfingerregel, at der på de enkelte landbrug højst gives tilladelse til 500 dyreenheder. I enkelte tilfælde kan der dog gives dispensation til et højere tal, men så stilles der ekstra krav til afstanden til naboer, da ingen må generes unødigt af hverken støj eller duft. For æglæggende høns regnes der 167 høns pr. dyreenhed. Slagtekyllinger når derimod op på omkring 3000 pr. dyreenhed. Endelig går der knap 2,5 dyreenheder på en mellemstor hest.

Linda Ladekarls høns går nogenlunde frit rundt på grunden rundt om huset. Foto: Jacob Schultz

Spørgsmål til ministeren

Når den offentlige forvaltning sammenligner antallet af dyr på tværs af arter, bliver bekendtgørelsen ifølge Linda Ladekarl og foreningen Frit Fjerkræ endnu mere skæv.

- Man bruger begrebet dyrenheder, hvor 167 høns svarer til en dyrenhed . Til sammenligning svarer to heste til en dyrenhed, og grænsen for hvornår det er erhvervsmæssigt dyrehold er fire heste. Så du må have, hvad der svarer til to dyrenheder heste, mens du kun må have, hvad der svarer til 0,18 dyrenheder høns, siger Finn Jensen.

Frit Fjerkræ har sendt en opfordring til Miljø- og Fødevareudvalget for at få ændret reglerne. Karina Due, der er medlem af udvalget for Dansk Folkeparti, kender til sagen, og hun har netop stillet tre spørgsmål til fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) for at få ændret bekendtgørelsen.

- Hvis man skal gå under bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, skal der regelmæssigt laves test for salmonella, og det betyder hyppige dyrlægebesøg. Det bliver en bekostelig affære for et privat fritidsprojekt som sagen fra Skovbyvej, siger Karina Due.

Hun vil opfordre ministeren til at hæve grænsen til 100 høns. DF'eren står ikke alene. Socialdemokratiet og Enhedslisten bakker op om hendes forslag.

Der dufter mest bare af frisk luft blandt hønsene, men der kommer støj fra motorvejen ikke så langt derfra. Foto: Jacob Schultz

Tilsyn kommer på besøg

Det glæder Linda Ladekarl, at der umiddelbart er politisk opbakning til at få ændret på reglerne. Hun får på tirsdag besøg af tilsynsfolk fra kommunen, og hun håber på, at de besinder sig, så hun får lov at beholde sine høns.

- Det er så afslappende for mig at tage en stol og bare kigge på mine høns. Jeg kalder dem for afstresnings-høns, siger hun med et smil.

Linda Ladekarls høns bliver ofte brugt ved konkurrencer. Foto: Jacob Schultz
"De små æg er meget gode, for der er meget blomme i," siger Linda Ladekarl med et smil. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce