Annonce
Vejen

Lindknud Hallen ruller den røde løber ud

Borgmester Egon Fræhr klippede det røde bånd. Foto: Martin Ravn
Udvidelsen af Lindknud Hallen blev fejret med taler, hurraråb og klapsalver. Borgmester Egon Fræhr klippede det røde bånd.

Lindknud: Der manglede ikke noget fredag, da Lindknud Hallen inviterede til indvielse af nye lokaler og en udvidelse af hallen. Den røde løber var blevet rullet ud, og det røde bånd var blevet gjort klar til at blive klippet af Vejens Borgmester, Egon Fræhr.

Taler blev der også holdt, ligesom de omkring 50 gæster blev budt på kaffe og kage og ristede pølser fra grillen.

Det var også på høje tid, vil formanden for hallens byggeudvalg, Jan Erik Hansen, sikkert mene, for det er allerede ved at være længe siden, han slog et slag for at, Lindknud Hallen trængte til en opdatering.

- Det var noget, vi snakkede om allerede i 2010. Det blev ved snakken, indtil Vejen Kommune en dag meddelte, at hallen skulle have et nyt tag. Så fik vi for alvor sat skub i planerne, for vi kunne jo lige så godt smede, mens jernet var varmt, siger Jan Erik Hansen.

Annonce

Økonomien

Udvidelsen af Lindknud Hallen, der er fra 1985, har kun været muligt med økonomisk større fra en række fonde og långivere.

SE Vækstfonden har støttet med 250.000 kroner.

Lokale og Anlægsfonden har støtte med 18.000 kroner.

Brandkassen Sydvest har støttet med 30.000 kroner.

Edel og Sigurd Thomsens Fond har støttet med 9000 kroner.

Vejen Kommune har bevilget 1,5 millioner kroner.

Dertil kommer økonomisk støtte i form af lån fra Lindknud Gymnastik- og Ungdomsforening samt Dagli’Brugsen i Lindknud.

VIP-pladser

Projektets første etape gjaldt dog kun at gøre rammerne klar til udvidelsen med flere stålspær. Pris: 1,2 millioner kroner. Den ene million blev fundet i egen pengekasse, og siden har en lang række fonde og sponsorer støttet projektet. Det var også nødvendigt, for færdiggørelsen af den anden og sidste etape har kostet 1,9 millioner kroner.

For de tilsammen 3,1 millioner kroner er der blevet bedre plads i hallen, der er blevet råd til et meget flot fitness-lokale. Her er motionsmaskinerne i bogstavelig forstand kommet frem i lyset. Før stod de nemlig et mørkt kælderlokale under skolen. Flotte nye rammer har ungdomsklubben også fået og troner nu på hallens øverste etage. Heroppe er der også blevet plads til et imponerende plateau i hele hallens bredde med hyggeborde, bordfodbold og ikke mindst med en god udsigt til aktiviteterne på halgulvet. Vi gætter på, at der i fremtiden bliver rift om, hvad der i folkemunde sikkert snart vil blive betegnet som hallens VIP-pladser på balkonen. Heroppefra vil man sikkert kunne have den allerbedste udsigt, når gymnasterne inviterer til opvisninger.

Med udvidelsen kan Lindknud Cykel- og Motionsklub også glæde sig over hallens opdatering, der også omfatter nye redskabsrum.

Der kan sagtens blive rift om Lindknud Hallens VIP-pladser på balkonen. Foto: Martin Ravn
Lindknud Hallens nye fitness-afdeling imponerende flot. Foto: Martin Ravn
Omkring 50 gæster havde taget imod invitationen til indvielsen. Foto: Martin Ravn
Blandt dagens gæster var både voksne og børn. Foto: Martin Ravn
I fitnessafadelingen kan man prøve håndvægtene af. Foto: Martin Ravn
Indvielse af den nu udvidede Lindknud Hallen. Foto: Martin Ravn
Formanden for hallens byggeudvalg, Jan Erik Hansen, bød velkommen. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce