Annonce
Sport

Line Jørgensen må stadig kigge langt efter sin spilletilladelse

Line Jørgensen i snak med norske Marit Røsberg, der er en af øvrige mange nye Team Esbjerg-spillere. Foto: Chris U. Pedersen

Den tidligere landsholdsanfører træner for fuld kraft i Team Esbjerg og elsker igen at spille håndbold, men der er stadig udfordringer omkring skiftet fra rumænske CSM Bucuresti.

Skulle Team Esbjerg spille en betydende kamp i dag eller i morgen, ville cheftræner Jesper Jensen ikke have mulighed for at benytte sig af nyerhvervelsen Line Jørgensen.

Hendes spilletilladelse er nemlig endnu ikke dukket op efter skiftet hjem til dansk håndbold fra rumænske CSM Bucuresti, der har været alt andet end samarbejdsvillige i forbindelse med klubskiftet.

- Sagen kører fortsat, og det er ret frustrerende, at det efterhånden har taget rigtig lang tid, erkender Line Jørgensen.

- Vi har dog en masse kloge folk og også Spillerforeningen på sagen, så det løser sig forhåbentlig meget snart. Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget til tiden i Team Esbjerg.

Annonce

Egentlig var det planen, at Line Jørgensen også skulle have spillet i Rumænien i denne sæson, men først på foråret besluttede hun sig for, at tiden nu var inde til at vende næsen hjem igen.

- Jeg gjorde brug af en option i min kontrakt, og det har Bucuresti åbenbart haft svært ved at acceptere. De har i hvert fald stillet sig godt og grundigt på bagbenene hele vejen igennem, men nu kan jeg da se, at de har hentet en ny højre back, så mon ikke, at det hele snart falder i hak? Det satser vi på.

Line Jørgensen har tidligere i karrieren været udenfor med flere alvorlige skader, men i øjeblikket er hun 100 procent i omdrejninger.

- 7-9-13 - og sådan skal det meget gerne blive ved med at være. Jeg har fået en storartet modtagelse i Team Esbjerg, og jeg håber virkelig, at vi får en fin sæson. Det ser i hvert fald ud til, at vi har en spændende trup, og det er klart, at vores mål er at vinde guld. Jeg er ikke kommet hjem for at blive nummer tre, understreger Line Jørgensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce