Annonce
Sport

Messi forlader FC Barcelona trods enighed om ny kontrakt

Ifølge FC Barcelona har Lionel Messi spillet sin sidste kamp for klubben. (Arkivfoto). Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Barcelona og Lionel Messi vil forlænge samarbejdet, men det kan ikke lade sig gøre på grund af økonomi.

Lionel Messi kommer ikke til at skrive under på en ny kontrakt med FC Barcelona.

Det meddeler den spanske fodboldklub torsdag på sin hjemmeside.

FC Barcelona skriver, at klubben og spilleren er enige om en aftale, men at det ikke kan lade sig gøre at beholde den 34-årige argentiner, som seks gange er blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Annonce

Messi havde kontraktudløb med udgangen af juni i år.

Klubben angiver, at det ikke er muligt at forlænge samarbejdet, blandt andet på grund af de finansielle regler som klubberne i La Liga i Spanien er underlagt.

- Selv om FC Barcelona og Lionel Messi er blevet enige, og begge parter har en klar intention om at underskrive en ny kontrakt i dag (torsdag, red.), kan dette ikke lade sig gøre på grund af finansielle og strukturelle forhindringer (den spanske ligas regler, red.), lyder det i en meddelelse på hjemmesiden.

- Som et resultat af denne situation kommer Messi ikke til at blive i FC Barcelona. Begge parter beklager dybt, at spillerens og klubbens ønske ikke vil gå i opfyldelse.

Link til artikel fra FC Barcelonas hjemmeside

- FC Barcelona udtrykker sin helhjertede taknemmelighed over for spilleren for hans bidrag til, at klubben er vokset, og ønsker ham alt det bedste i fremtiden i hans privatliv og hans professionelle liv, skriver klubben.

Mandag i denne uge udtrykte FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, ellers optimisme i forhold til at forlænge samarbejdet.

- Vi gør alt, hvad vi kan, og det skrider fint frem. Leo ønsker at blive i Barcelona, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, sagde Joan Laporta til Reuters.

Lionel Messi har tilbragt omkring 20 år i FC Barcelona.

Argentineren har siden sin førsteholdsdebut i 2004 spillet 778 førsteholdskampe, hvor han har scoret 672 mål.

I Lionel Messis tid i klubben har FC Barcelona vundet La Liga ti gange, mens det er blevet til syv sejre i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, og fire triumfer i Champions League.

Han har desuden været med til at vinde VM for klubhold tre gange.

/ritzau/

Annonce
Speedway For abonnenter

Vild jubel efter vild præstation: Holsted Tigers sidder igen på speedwaytronen

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Billund

Vestjysk Bank slår revner: Loftet er i fare for at falde ned

Tønder

Opfordring til unge: Lad jer nu vaccinere

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE ansætter tidligere målmand på fuld tid som træner i akademiet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Varde For abonnenter

Brændt nedlagt skole solgt på tvangsauktion nummer to: Der kom langt højere bud denne gang

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Annonce