Annonce
Haderslev

Lions-løver går på jagt i Haderslev efter sponsorater

Leder af træ- og metalværkstedet på Bispen, Jesper Nielsen. glædede sig sammen med leder af Bispen Lotte Leth-Sørensen og frivillig hjælper Dinna Blayking over gaven, som blev leveret af Finn Bagger fra Lions Haderslev. Privatfoto
Hvert år giver Lions julelotteri et godt overskud til gode formål - fordi sponsorer støtter lotteriet med gaver og forskellig hjælp. I den kommende tid går frivillige igen på jagt efter sponsorstøtte.

Haderslev: Medlemmerne i Lions Haderslev besøger i de kommende uger forretninger og firmaer i Haderslev og Christiansfeld for at samle sponsorater til det årlige julelotteri. Sponsoraterne bruges til gevinster i julelotteriet, der igen i år støttes af Haderslev Ugeavis, som bidrager med annoncer og udlevering af gevinster til de mange heldige købere af lodderne.

De 5000 lodder bliver solgt i november og december, og overskuddet går til velgørende formål i lokalområdet, i Danmark og også internationalt, hvor Lions Katastrofefond jævnligt yder nødhjælp i verdens brændpunkter.

Lokalt har Lions Haderslev i 2019 doneret 20.000 kroner til en ny multimaskine til Bispens træ- og metalværksted, så de mange brugere kan lave godt træarbejde. Maskinen er en kombineret rundsav, tykkelseshøvl og afretter. Den gamle maskine havde efterhånden mange år på bagen og trængte hårdt til en udskiftning.

Annonce

Støtte til førstehjælp

Fjelstrups Nødbehandlerbil har fået et tilskud på 7.500 kroner til indkøb af nyt arbejdstøj til de 16 frivillige nødbehandlere, som er tilknyttet bilen. Alarmcentralen i Odense styrer nødbehandlerbilens opgaver, der primært er i nærområdet, men ofte går udrykningerne også helt til Halk, Øsby, Haderslev og til opgaver langs motorvejen.

En hjertestarter på Årø er der blevet afsat 15.000 kroner til. Den er endnu ikke sat op, men vil i den nærmeste fremtid blive placeret nær julemærkekirken ved Lions ferieboliger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce