Annonce
forside

Lise drømmer om at gå i Maja Alms fodspor

Lise Termansen var i sommer på træningslejr i Ungarn. I den nye sæson er det målet at komme til VM i Silkeborg. Privatfoto

Lise Termansen er et af de unge, store talenter fra Orienteringsklubben HTF. Hun er blandt eliten af danske juniorløbere og har allerede repræsenteret Danmark ved både EM og VM flere gange.

HADERSLEV: Maja Alm har om nogen fået sat orienteringssporten på det danske idrætslandkort. Den mangedobbelte verdensmester fra HTF er imidlertid ikke den eneste fra klubben i Haderslev, der er med på landets højeste eliteniveau.

19-årige Lise Termansen har en ambition om at følge i Maja Alms fodspor, og indtil videre er hun godt på vej. Som ungdoms- og juniorløber har hun foreløbig deltaget i fem europamesterskaber og et enkelt verdensmesterskab. Det kunne have været to, men i sommer måtte hun melde afbud til VM i Ungarn på grund af en fodskade.

Skaden er nu et overstået kapitel, og den kommende sæsons helt store mål er at kvalificere sig til det junior-VM, der i juni måned skal løbes i skovene omkring Silkeborg.

Lise Termansen er allerede udtaget til juniorlandsholdet, men det er ikke nok til at kvalificere sig til VM.

- Det sker med nogle udtagelsesløb på Mols i slutningen af maj, og det vil være en skuffelse, hvis det ikke lykkes, fortæller hun.

Annonce

Lise Termansen

Lise Termansen, 19 år, medlem af Orienteringsklubben HTF.Går i 3. G på Marselisborg Gymnasium i Aarhus. Bliver student til sommer og vil så tage et sabbatår og tjene nogle penge, inden hun tager fat på at studere molekylær medicin.

Lever og ånder for orienteringsløb. Begyndte som seksårig. Har vundet danske mesterskaber i diverse aldersklasser og har siden sit 16. år været udtaget til både ungdoms- og juniorlandshold.

Har deltaget både i EM og VM flere gange. Er i gang med sin sidste sæson som juniorløber.

Har tidligere sunget i et gospelkor i Aabenraa.

Foruden at løbe orienteringsløb interesserer Lise Termansen sig også for banelægning. Det var hende, der havde placeret posterne i HTF's juleløb i Aabenraa. Privatfoto

Maja Alm et forbillede

At sammenligningen med Maja Alm ligger lige for, er ikke helt tilfældigt.

De kommer begge fra Rødekro, har gået i samme folkeskole, og faktisk var det Maja Alm, der fik Lise Termansen med i HTF.

- I 2014 skrev hun til mig, at de manglede én til DM i stafet. Om det ikke var noget for mig? Det var meget stort at blive spurgt om sådan noget af en verdensmester. Jeg sagde ja, og det endte da også med, at jeg vandt min første seniormedalje. Det var en fed oplevelse, husker Lise Termansen.

- Maja er helt klart et forbillede for mig, og jeg kan næsten spejle mig i hende. Jeg tænker tit, at hvis det kan lade sig gøre for hende at blive verdensmester, hvorfor så ikke også mig?

Begyndte som seksårig

Lise Termansen begyndte at løbe orienteringsløb som seksårig. Familien var flyttet til Rødekro. De meldte sig ind i den lokale klub for at lære nogle at kende, og i begyndelsen syntes hun egentlig ikke, at det var så sjovt.

Interessen for O-løb blev dog større, og hun vandt sit første sønderjyske mesterskab, da hun var otte.

- Den medalje betød meget for mig, og da jeg som 11-årig blev dansk mester, fik jeg for alvor blod på tanden. Jeg fik øjnene op for, at jeg kunne vinde noget og besluttede mig for, at jeg ville på landsholdet.

- Samtidig fandt jeg ud af, at der også var andre børn end mig, der løb orienteringsløb. Det sociale kom derfor også til at betyde meget for mig, slår Lise Termansen fast.

Som 12-årig blev hun kåret som årets idrætsudøver i Aabenraa og genvandt titlen året efter.

På ungdomslandsholdet

Orienteringsløb blev rigtig alvor for hende, da hun i 2014 blev udtaget til U16-landsholdet.

Hun blev tilknyttet Talentcenter Syd og fik også en personlig træner.

- Det første år turde jeg ikke drømme stort, men da jeg efterhånden mødte andre eliteløbere, ville jeg også være blandt de bedste, siger Lise Termansen.

Træningsmængden blev øget. Foruden løbetræning begyndte styrketræning også at indgå, men så kom også de første skader.

- Det var virkelig hårdt, og jeg fandt ud af, at jeg havde svært ved at undvære træningen. Den var blevet en del af mit liv.

Siden er det bare gået slag i slag.

Flyttet til Aarhus

Efter folkeskolen var Lise Termansen et år på efterskole og flyttede herefter til Aarhus for at gå på gymnasiet.

Her går hun i en sportsklasse og er tilknyttet et elitecenter.

- Det var hårdt at flytte hjemmefra som 16-årig, men jeg fik god hjælp af mine forældre og af min storebror, der bor i byen.

Lise træner nu hver dag efter anvisninger udarbejdet af landstrænerteamet og en personlig træner, men hun prøver at prioritere på en måde, så der også bliver tid til at være sammen med klassekammeraterne. En fest i ny og næ bliver det også til.

- De ting jeg foretager mig, ser jeg som et tilvalg og ikke et fravalg. Det gør tingene lidt nemmere for mig, understreger Lise Termansen, der i den sparsomme fritid er børnetræner for en flok fem til syvårige, ligesom hun ind i mellem fungerer som banelægger.

- Jeg har rykket mig langt, og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre. Derfor vil gerne se, hvor god jeg kan blive. Tænk, hvis jeg kan blive verdensmester? Hvis det ikke lykkes, er jeg stadig rigtig god.

.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce