I 1700-tallet talte man ikke om jetsettere, men set med nutidens øjne var det præcis, hvad Lisa og Antoine de la Calmette var. Og historien om den holdes i live på deres feriested, Liselund på Møn. Frem til 30. september kan besøgende komme på rundvisning på lystslottet, som Nationalmuseet kalder det.
Og mon ikke tilhørerne er med fra starten? Rundviseren tager nemlig udgangspunkt i en abe og et jordskælv i Lissabon, som ikke blot ændrede Antoines liv (han var født i Lissabon) og hele 1700-tallets verdensbillede.
Haven, som man siden kommer til, regnes for Danmarks bedst bevarede romantiske have, og den var et populært motiv for guldaldermalerne.
Liselund er fredet og har siden 2005 været en del af Nationalmuseet. Haven kan besøges gratis, mens man kun kan se huset på en guidet rundvisning. Tjek priser og åbningstider på https://natmus.dk/museer-og-slotte/liselund/. /thor