Annonce
Danmark

Liste: De største togulykker i Danmark

Onsdagens dødsulykke på Storebæltsbroen er den værste togulykke siden ulykken ved Sorø i 1988, hvor 8 døde og 11 blev alvorligt kvæstede.

Annonce

Gentofteulykken - 11. juli 1897

40 døde og 39 hårdt kvæstede.

Ulykken skete, da lokomotivføreren på et eksprestog fra Helsingør til København overså et stopsignal uden for Gentofte Station. Toget kørte derfor med høj hastighed ind i et holdende persontog fyldt med passagerer, der havde været på søndagsudflugt omkring Gentofte.

Lokomotivføreren gav svigtende bremser skylden, men blev kendt skyldig og idømt fire måneders fængsel.

Vigerslev-ulykken - 1. november 1919

40 døde og 27 hårdt kvæstede.

Ulykken i Vigerslev ved København var et resultat af en række uheldige episoder.

Først faldt en dreng ud af et tog, i retning mod København, hvilket fik en mand til at trække i nødbremsen, hvorefter toget stoppede midt på banelinjen. Ikke i sig selv et problem, men der var trængsel på sporene - et brandslukningstog skulle til Køge og et eksprestog mod København var i forvejen forsinket.

Det fik en medarbejder hos DSB til at give grønt lys for brandslukningstoget, men ved en fejl fik han også givet fri bane til det forsinkede eksprestog mod København, der efterfølgende med høj hastighed kørte op bagi toget, hvor drengen var faldet ud.

Bramminge-ulykken - 26. juli 1913

15 døde og 20 hårdt kvæstede.

Jernbaneulykken i Bramminge er mest kendt for at den kostede det århusianske folketingsmedlem Peter Sabroe livet. Eksprestoget mod Esbjerg havde både vogne fra København og Aarhus. Vest for Bramminge var banearbejdere i gang med at løfte sporet. Ballast var skovlet ind under skinnerne og sporet var givet frit - for tidligt viste det sig.

For da toget kørte på strækningen med sporarbejdet kørte det af skinnerne og endte i grøften. Toget var en blanding af nye tungere vogne og ældre, korte vogne. De ældre holdt ikke til presset og blev knust i forbindelse med ulykken.

Lyntogsulykken ved Odense - 10. august 1967

11 døde og 17 hårdt kvæstede.

Lyntogsulyken skete fire km øst for Odense lige der hvor banen føres over landevejen mod Nyborg. Lyntog Sydvestjyden var standset på sporet, hvilket gav rødt lys for lyntoget Nordjyden, der kørte i samme retning.

Fjernstyringscentralen i Odense gav herefter Nordjydens lokomotivfører tilladelse til at fortsætte mod Odense. Han måtte kun køre 30 km/t frem til næste signal, men da han så, at næste signal viste grønt satte han farten op. På grund af træer og en kurve kunne han imidlertid ikke se, at der før signalet holdt et andet tog - Sydvestjyden - og at signalet gjaldt for dette tog. Nordjyden kørte herefter med meget høj fart op bagi Sydvestjyden og flere vogne blev trykket sammen.

Sorø-ulykken - 25. april 1988

8 døde og 11 alvorligt kvæstede.

Et InterCity-tog trukket af et diesellokomotiv i retning mod København kørte med for høj hastighed, da toget skulle skifte spor umiddelbart før stationen i Sorø.

Hastigheden blev senere vurderet til at have været på mindst 100 km/t selv om højeste tilladte hastighed var 40 km/t. Som en direkte konsekvens af ulykken, blev ATC (Automatic Train Control) indført på danske jernbanestrækninger. ATC sørger for, at et tog - der kører for hurtigt eller frem for et rødt signal - automatisk bremses.

Hansted-ulykken - 26. december 1876

9 døde 26 hårdt kvæstede.

På grund af stærkt snefald og fygning afsendtes fra Århus et snerydningstog bestående af en sneplov, to godstogslokomotiver og nogle vogne med snekastere.

En ledvogter tæt ved ulykkesstedet havde set de to lokomotiver passere med en halv maskinlængdes afstand, hvilket kunne tyde, at koblingen mellem de to maskiner var sprængt under snepløjning, uden at lokomotivpersonalet havde opdaget det. Da det forreste lokomotiv kørte fast i en drive, kørte det bageste op i det med voldsom kraft.

Sammenstødet i Hammerum - 1. maj 1966

10 døde og 8 hårdt kvæstede.

Ulykken skete, da en DSB-rutebil blev påkørt af et MO-tog på vej mod Herning.

Togets lokomotivfører havde ellers får signal om at bommene ved landevejen i Hammerum var gået ned. Det var de imidlertid ikke, men da lokomotivføreren opdagede det, var det for sent til, at han kunne nå at standse. Han brugte hornet i håbet om, at det kunne advare biler og busser, men uden held. Sammenstødet skete med så stor kraft, at rutebilen blev revet midt over.

Kilder: Danske Katastrofer af Rasmus Dahlberg, Wikipedia og Østjysk Hjemstavn 1986.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce