Annonce
Danmark

Liste: De største togulykker i Danmark

Onsdagens dødsulykke på Storebæltsbroen er den værste togulykke siden ulykken ved Sorø i 1988, hvor 8 døde og 11 blev alvorligt kvæstede.

Annonce

Gentofteulykken - 11. juli 1897

40 døde og 39 hårdt kvæstede.

Ulykken skete, da lokomotivføreren på et eksprestog fra Helsingør til København overså et stopsignal uden for Gentofte Station. Toget kørte derfor med høj hastighed ind i et holdende persontog fyldt med passagerer, der havde været på søndagsudflugt omkring Gentofte.

Lokomotivføreren gav svigtende bremser skylden, men blev kendt skyldig og idømt fire måneders fængsel.

Vigerslev-ulykken - 1. november 1919

40 døde og 27 hårdt kvæstede.

Ulykken i Vigerslev ved København var et resultat af en række uheldige episoder.

Først faldt en dreng ud af et tog, i retning mod København, hvilket fik en mand til at trække i nødbremsen, hvorefter toget stoppede midt på banelinjen. Ikke i sig selv et problem, men der var trængsel på sporene - et brandslukningstog skulle til Køge og et eksprestog mod København var i forvejen forsinket.

Det fik en medarbejder hos DSB til at give grønt lys for brandslukningstoget, men ved en fejl fik han også givet fri bane til det forsinkede eksprestog mod København, der efterfølgende med høj hastighed kørte op bagi toget, hvor drengen var faldet ud.

Bramminge-ulykken - 26. juli 1913

15 døde og 20 hårdt kvæstede.

Jernbaneulykken i Bramminge er mest kendt for at den kostede det århusianske folketingsmedlem Peter Sabroe livet. Eksprestoget mod Esbjerg havde både vogne fra København og Aarhus. Vest for Bramminge var banearbejdere i gang med at løfte sporet. Ballast var skovlet ind under skinnerne og sporet var givet frit - for tidligt viste det sig.

For da toget kørte på strækningen med sporarbejdet kørte det af skinnerne og endte i grøften. Toget var en blanding af nye tungere vogne og ældre, korte vogne. De ældre holdt ikke til presset og blev knust i forbindelse med ulykken.

Lyntogsulykken ved Odense - 10. august 1967

11 døde og 17 hårdt kvæstede.

Lyntogsulyken skete fire km øst for Odense lige der hvor banen føres over landevejen mod Nyborg. Lyntog Sydvestjyden var standset på sporet, hvilket gav rødt lys for lyntoget Nordjyden, der kørte i samme retning.

Fjernstyringscentralen i Odense gav herefter Nordjydens lokomotivfører tilladelse til at fortsætte mod Odense. Han måtte kun køre 30 km/t frem til næste signal, men da han så, at næste signal viste grønt satte han farten op. På grund af træer og en kurve kunne han imidlertid ikke se, at der før signalet holdt et andet tog - Sydvestjyden - og at signalet gjaldt for dette tog. Nordjyden kørte herefter med meget høj fart op bagi Sydvestjyden og flere vogne blev trykket sammen.

Sorø-ulykken - 25. april 1988

8 døde og 11 alvorligt kvæstede.

Et InterCity-tog trukket af et diesellokomotiv i retning mod København kørte med for høj hastighed, da toget skulle skifte spor umiddelbart før stationen i Sorø.

Hastigheden blev senere vurderet til at have været på mindst 100 km/t selv om højeste tilladte hastighed var 40 km/t. Som en direkte konsekvens af ulykken, blev ATC (Automatic Train Control) indført på danske jernbanestrækninger. ATC sørger for, at et tog - der kører for hurtigt eller frem for et rødt signal - automatisk bremses.

Hansted-ulykken - 26. december 1876

9 døde 26 hårdt kvæstede.

På grund af stærkt snefald og fygning afsendtes fra Århus et snerydningstog bestående af en sneplov, to godstogslokomotiver og nogle vogne med snekastere.

En ledvogter tæt ved ulykkesstedet havde set de to lokomotiver passere med en halv maskinlængdes afstand, hvilket kunne tyde, at koblingen mellem de to maskiner var sprængt under snepløjning, uden at lokomotivpersonalet havde opdaget det. Da det forreste lokomotiv kørte fast i en drive, kørte det bageste op i det med voldsom kraft.

Sammenstødet i Hammerum - 1. maj 1966

10 døde og 8 hårdt kvæstede.

Ulykken skete, da en DSB-rutebil blev påkørt af et MO-tog på vej mod Herning.

Togets lokomotivfører havde ellers får signal om at bommene ved landevejen i Hammerum var gået ned. Det var de imidlertid ikke, men da lokomotivføreren opdagede det, var det for sent til, at han kunne nå at standse. Han brugte hornet i håbet om, at det kunne advare biler og busser, men uden held. Sammenstødet skete med så stor kraft, at rutebilen blev revet midt over.

Kilder: Danske Katastrofer af Rasmus Dahlberg, Wikipedia og Østjysk Hjemstavn 1986.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce