Annonce
Kultur

Litteraturens rockstjerne hyldes i Odense i 2020

Den norske stjerneforfatter Karl Ove Knausgård kommer til Odense i oktober 2020 for at modtage den store internationale litteraturpris, Hans Christian Andersen Litteraturprisen. Han bliver den syvende modtager, men den første fra Skandinavien. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Karl Ove Knausgård bliver den første skandinaviske forfatter, der modtager H.C. Andersens internationale litteraturpris. Han får prisen for at bringe romanen og selvbiografien sammen og for at bringe nordisk litteratur ud på den internationale scene.

Litteraturpris: Karl Ove Knausgård modtager den internationale litteraturpris Hans Christian Andersen Litteraturpris i Odense næste år. Forfatteren bag det store selvbiografiske litterære værk "Min kamp" bliver dermed den første nordiske forfatter, der modtager anerkendelsen, når han følger efter verdensnavne som J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami, Dame A.S. Byatt og Paulo Coelho, der blev den første prismodtager i 2007.

Karl Ove Knausgård bliver prismodtager nummer syv, og at det skulle være ham blandt fem indstillede forfattere, var der ifølge litteraturpriskomitéens formand, Jens Olesen, ikke megen tvivl om.

- Vi har valgt Karl Ove Knausgård, fordi han - ligesom H.C. Andersen selv - har brudt den traditionelle måde at skrive på. Han har bragt romanen og selvbiografien tættere sammen, siger Jens Olesen.

- Og så har vi valgt ham, fordi han er den første nordiske forfatter, der i mange år har formået at bringe nordisk litteratur ud på verdenskortet. Det er der ingen, der har gjort siden Ibsen og Strindberg, men Knausgård er oversat til næsten 50 sprog og har alene i Norge solgt en halv million bøger, ligesom han sælger godt i England og USA. Han er en litterær rockstjerne, og vi var i komitéen helt enige om at pege på ham denne gang - vi følte faktisk, vi ikke kunne komme uden om ham, fortsætter ham.

Annonce

Vi har valgt Karl Ove Knausgård, fordi han - ligesom H.C. Andersen selv - har brudt den traditionelle måde at skrive på. Han har bragt novellen og selvbiografien tættere sammen.

Jens Olesen, formand for komitéen bag hans Christian Andersen Litteraturprisen

Til Odense i oktober 2020

Da norske Karl Ove Knausgård, der bor i London, fik at vide, at han skulle modtage prisen, svarede han straks i en mail, at "H.C. Andersen var en stor fortæller, og at det er en stor ære for mig at modtage denne pris". Siden har han sagt ja til at komme til Odense i oktober 2020 for at være til stede ved prisoverrækkelsen, der kommer til at foregå i weekenden 24.-25. oktober næste år.

Jens Olesen mødte første gang Knausgård under en litteraturfestival i Brasilien i 2010.

- I den forbindelse købte og læste jeg de første to bøger i "Min kamp"-serien. Jeg hilste kort på ham - på norsk, fordi jeg er norsk generalkonsul - og ønskede tillykke med succesen, men straks efter blev han opslugt af folkemængden, fortæller komitéens formand, der siden har været i London for at tale med den kommende prismodtager under mere rolige forhold.

- Han er en stille person, som tænker meget, inden han svarer. Han fortalte, at han tidligere har deltaget på mange litteraturfestivaler rundt i verden, men ikke rejser så meget som tidligere, siger Jens Olesen.

Kvalitet og aktualitet

Karl Ove Knausgård debuterede i 1998 med romanen "Ude af verden", som kom på dansk i 2005, og som han fik den norsker kritikerpris for. Det mest berømmede værk "Min kamp" i seks bind udkom på dansk 2010-12.

Et værk, som litteraturprofessor på SDU og næstformand i litteraturprisens komité Anne-Marie Mai kalder, "formentlig den største litterære begivenhed i nyere skandinavisk litteraturhistorie".

- Succesen og balladen om ham kan tage sig mærkelig ud, når man tænker på, at romanens grundlæggende projekt er at beskrive forfatterens egen opvækst og familieliv så minutiøst som muligt. Hvis man hertil lægger, at fortælleren gerne afbryder sine handlingstråde med lange essays om alt muligt og med stillestående beskrivelser af kaffedrikning, toiletbesøg og en smøg på altanen, virker virakken nærmest uforståelig. Forklaringerne skal formentlig findes i værket selv og i tiden - kombinationen af høj litterær kvalitet og stærk aktualitet, siger hun.

HCA-litteraturprisen

H.C. Andersens Internationale Litteraturpris er blevet uddelt i 12 år - eller siden den brasilianske forfatter Paulo Coelho modtog den i 2007.

Derefter blev der nedsat en komité, hvis opgave er at sætte fokus på H.C. Andersens kvaliteter og hans fødeby ved hvert andet år at dele en pris ud til en nulevende forfatter.

Prisen består en halv million danske kroner samt en skulptur udført af Stine Ring-Hansen. den uddeles i Odense.

Gennem årene er prisen givet til J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og Dame A.S. Byatt. I modsætning til de øvrige uddelinger var der intet stort show i forbindelse med den seneste uddeling, idet prismodtageren var for syg til at rejse til Danmark. Den syvende pris uddeles i 2020.

Kilde: www.andersen-award.com

Forelæsning på SDU

At den norske forfatter modtager den store danske litteraturpris kommer som en forlængelse af, at han i foråret 2019 modtog sin hidtil største hædersbevisning, Det Svenske Akademis Nordiske Pris. Om betydningen af den pris sagde han i et interview til Politiken, at "når man er fan af visse forfattere, er det umuligt at forstå, at man selv får den samme pris".

Hvad den internationale Hans Christian Andersen Litteraturpris betyder for ham, vil han formentlig afsløre, når han om godt et år kommer til Odense. Til den tid vil der være mulighed for at opleve forfatteren, som både stiller op til samtale om sine udgivelser på Hovedbiblioteket i Odense og til forelæsning på SDU, som det efterhånden er blevet tradition for prismodtagerne at gøre.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce