Annonce
Udland

Aktivist fra Polen og dramatiker fra Østrig får Nobelpris

Beata Zawrel, Barbara Gindl/Ritzau Scanpix
Polske Olga Tokarczuk og østrigske Peter Handke får Nobels litteraturpriser for henholdsvis 2018 og 2019.

Det Svenska Akademien har givet Nobelprisen i litteratur 2018 til den polske forfatter Olga Tokarczuk, mens prisen for 2019 går til Østrigs Peter Handke.

Den 57-årige Olga Tokarczuk er aktivist og intellektuel. Hun er blevet beskrevet som en af de mest kritikerroste og kommercielt succesrige forfattere i sin generation.

Tokarczuk blev født i 1962 i Sulechów i Polen. Hun debuterede 1993 med romanen "Bogsøgernes rejse". Hun fik sit gennembrud med familiekrøniken "Gammeltid og andre tider" i 1996.

Hendes mest betydelige værk hidtil anses for at være "Jakobsbøgerne" fra 2014.

Hun fik tildelt den prestigefyldte Man Booker International Prize 2018 for sin roman "Rejsende".

Tokarczuk, som er uddannet psykolog, har tit skabt debat i sit land ved at lægge sig ud med det regerende Lov og Retfærdighedspartiet - navnligt ved at bestride regeringspartiets udlægning af historien.

Den anden Nobelpristager, den 76-årige Peter Handkem er avantgardeforfatter og dramatiker.

Han er blandt andet kendt for romanen "Målmandens frygt for straffespark" samt drejebogen til Wim Wenders' film "Himlen over Berlin".

- Handke vinder prisen 2019 for "sit indflydelsesrige værk med en lingvistisk fornyelse, hvormed han har udforsket det perifere og det specifikke ved den menneskelige erfaring, siger Svenska Akademien i sin begrundelse.

Tokarczuk fremhæves af akademiet for "en narrativ fantasi forenet med en encyklopædisk lidenskab, hvor krydsende grænser repræsenterer en form for liv".

Handke er kendt for sine skarpe tunge, og han har for eksempel kaldt den tyske forfatter Thomas Mann, der fik litteraturprisen i 1929, for "en frygtelig dårlig forfatter", som udspyede "nedladende snotnæset prosa".

Den østrigske forfatter og dramatiker fik Ibsenprisen i 2014. Da blev han mødt med demonstrationer og beskyldninger om, at han havde bagatelliseret serbiske krigsforbrydelser.

Handke vakte også opsigt ved at deltage i den serbiske præsident Slobodan Milosevics begravelse og udtrykte i 1990'erne sympati for serberne under krigene i kølvandet på Jugoslaviens opløsning.

Handke har tidligere nedsættende sagt om Nobels litteraturpris, at den sikrer modtageren "en falsk kanonisering", "et øjebliks opmærksomhed og seks sider i avisen".

Begge prismodtagere har takket ja til prisen. Peter Handke har sagt, at han meget gerne kommer til Stockholm og holder tale, siger Anders Olsson, som er Nobelkomitéens faste sekretær.

Helt usædvanligt var der torsdag to prismodtagere, fordi Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt i 2018 som følge en af omfattende skandale i akademiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce