Annonce
Sport

Liverpools nyindkøb har fået coronavirus

Michael Regan/Ritzau Scanpix
Thiago Alcantara er testet positiv for coronavirus og er nu i hjemmeisolation, meddeler klubben.
Annonce

De engelske mestre fra Liverpool må til de kommende kampe undvære den nyindkøbte midtbaneprofil Thiago Alcantara.

Den spanske spilfordeler er testet positiv for coronavirus, oplyser Premier League-klubben tirsdag aften på sin hjemmeside.

29-årige Thiago var ikke med i Liverpools 3-1-sejr over Arsenal mandag aften, og klubben angav ved den lejlighed "mindre fysiske problemer" som årsagen.

Det viser sig altså nu, at det er en positiv coronatest, som har sendt den spanske landsholdsspiller på sidelinjen for en stund.

Ifølge Liverpool har Thiago udvist milde symptomer, men har det ellers fint.

- Klubben har fulgt, og vil fortsat følge, alle protokoller relateret til covid-19, og Thiago vil forblive i selvisolation i den påkrævede tid, skriver klubben på hjemmesiden.

Thiago skiftede til Liverpool i sensommeren efter netop at have vundet Champions League med Bayern München.

Midtbanespilleren kom til den sydtyske klub fra FC Barcelona i 2013, hvor han stadig stod i skyggen af folk som Xavi og Andrés Iniesta.

I Bayern udviklede han sig til en stor profil, men Liverpool nåede kun at få glæde af Thiagos kvaliteter i en enkelt kamp, inden han altså må holde en ufrivillig pause de kommende tid.

/ritzau/

Læs meddelelsen fra Liverpool
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce