Annonce
Indland

Livet i ghettoen er bedre end sit rygte

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Beboere i udsatte boligområder og ghettoer føler sig trygge, viser undersøgelse blandt 10.000 beboere.

Overfald, bilafbrændinger og skræmte ældre, der knap tør forlade deres lejlighed.

Dårlige nyheder fra ghettoer og udsatte boligområder er der mange af, men virkeligheden for dem, der bor der, kan være anderledes positiv.

Syv ud af ti beboere føler sig trygge, viser en undersøgelse foretaget af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er lidt færre end i resten af befolkningen, men alligevel overraskende mange, siger chefanalytiker Gunvor Christensen.

- På trods af de udfordringer, som vi ved, at der er i de udsatte boligområder, så er langt de fleste beboere trygge. De er tilfredse med der, hvor de bor, og føler sig trygge.

Det er første gang, at der i Danmark er lavet så stor en undersøgelse af tryghed og trivsel i ghettoer og udsatte boligområder. Flere end 10.000 beboere i 400 boligafdelinger over hele landet medvirker.

Mest trygge er børnefamilier, beboere med ikkevestlig baggrund og måske mere overraskende de ældste beboere.

- De fleste ældre er trygge og trives, og de er engagerede i fællesskaber, har tillid til offentlige myndigheder og er tilfredse med deres boligområde, siger Gunvor Christensen.

Undersøgelsen er lavet for Landsbyggefonden, som siden 2015 har uddelt 870 millioner kroner til de udsatte boligområder. Beløbet stammer fra en boligaftale indgået af et flertal i Folketinget i 2014.

I Slagelse Kommune har det sammen med penge fra kommunen sikret en boligsocial helhedsplan i fire områder.

De to, Mortalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, er på regeringens liste over hårde ghettoområder, mens de øvrige er i kategorien udsatte boligområder.

Foruden den sociale indsats, som blandt andet har fået flere i arbejde og styrket foreningslivet, så er samarbejdet med det lokale politi bedret, siger chef for helhedsplanen Ilir Shkoza.

- Tryghed er et flydende begreb. Har der været en brand eller et slagsmål, så kan det hele pludselig ændre sig. Men det samarbejde, vi har med politiet, har uden tvivl betydning for følelsen af tryghed.

- Beboerne har tillid til politiet. De er på fornavn med betjentene og oplever, at de færdes i områderne. Ikke bare når det brænder på, men også i det daglige, siger Ilir Shkoza.

Eksempelvis nævner han, at politiet i øjeblikket har travlt med at tale med de unge om fyrværkeri, ligesom de i sommer mødtes med beboerne, inden leder af Stram Kurs Rasmus Paludan skulle komme til Slagelse.

/ritzau/

Annonce
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Vejen

Tyven flyttede tre chokoladebarer

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce